USA og Belgien mødes i 1/8-finalen efter to gigantiske dramaer, men en tysk legende stjæler billedet ved VM med sine saftige afsløringer.

Læs alt om nattens action her:

Kai Havertz med hustruen Sophia. UlrichHufnagel

Raser over kvinderne
Den tyske legende Lothar Matthäus afslørede det helt store drama i kulissen i forbindelse med det tyske exit.

Landsholdet brugte nemlig alt for mange kræfter på at diskutere forholdene for deres familier og partnere, og det får den tidligere VM-vinders pis i kog, at mødre, kærester og koner fyldte så meget for spillerne.

»Én spiller var vred på en anden, fordi hans mor fik lov til at flyve med, mens hans egen kone og børn ikke fik lov til at flyve med spillerflyet. De andre måtte tage et rutefly,« lyder hans afsløring ifølge Bild.

Matthäus forstår ikke en kæft af, at de pårørende ikke først dukker op omkring kvartfinalen, når holdet har vist noget. Drop de familiedage, lyder legendens ord, der nu går verden rundt på alle tænkelige platforme.

Lad børnene blive oppe
Englands landstræner er ved at starte en pjække-epidemi i landets skoler.

Deres 1/8-finale mod Mexico spilles natten til mandag kl. 2 dansk tid, men de engelske børn skal se med, mener Thomas Tuchel.

»Skriv en besked og bed om, at de får fri fra skole. Lad dem nyde det. Et VM er kun hvert fjerde år. Vi har brug for al støtten.«

Mexico har kun tabt to ud af 89 kampe på Azteca stadion og har en kæmpe fordel af at være vant til at spille i 2200 meters højde.

Harry Kane fik selskab af konen Katie Goodland og børnene efter sejren mod DR Congo. Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Chok på pressemøde
DR Congos træner, Sebastian Desabre, mistede sin far, mens holdet spillede VM-kamp mod England.

Det blev annonceret i slutningen af pressemødet efter deres 2-1-nederlag.

Et nært dødsfald for VM-træneren. Cristobal Herrera-Ulashkevich/EPA/Ritzau Scanpix

England-DR Congo 2-1 - læs B.T.s dom her
Belgien-Senegal 3-2 - læs B.T.s dom her
USA-Bosnien-Hercegovina 2-0 - læs B.T.s dom her

Florarin Balogun blev amerikansk helt igen-igen, da han mod Bosnien-Hercegovina scorede sit tredje VM-mål og sendte USA i 1/8-finalen mod Belgien.

Den kamp går han dog selv af på grund af et rødt kort.

Senegals Lamine Camara må have været Søvnløs i Seattle, efter han begik straffespark i slutningen af den forlængede spilletid mod Belgien.

Den blev ikke dømt fra start, men VAR slog til og forærede belgierne spillets største mulighed - som de tog og gik videre til 1/8-finalen.

Spanien-Østrig: Kl. 21 (Dansk tid)
Portugal-Kroatien: Kl. 01 (Natten til fredag - dansk tid)
Schweiz-Algeriet: Kl. 05 (Fredag morgen (Dansk tid)

Husk at du kan vinde store præmier i B.T.s VM-spil.

Du skal blot forudsige kampenes resultater – helt gratis!

Her er eksperternes bud for de kommende kampe:

LASSE VØGE:

Spanien-Østrig 2-0
Portugal-Kroatien 1-0
Schweiz-Algeriet 2-1

EMIL BERGGREEN:

Spanien-Østrig 2-0
Portugal-Kroatien 1-1
Schweiz-Algeriet 1-0

JANNICK LIBURD:

Spanien-Østrig 3-1
Portugal-Kroatien 2-1
Schweiz-Algeriet 1-1