B.T.s dom: Mageløst - nationen rystet
England er VIDERE ved VM efter en vanvittig 2-1-dyst mod DR Congo.

England er VIDERE ved VM efter en vanvittig 2-1-dyst mod DR Congo.

Tyskland og Holland var snublet, men England undgik 1/16-finalernes blodbad, og ramaskriget i hjemlandet er aflyst. Men nationen var rystet undervejs.
Læs B.T.s dom over sensationen her:


Normalt er DR Congos keeper reserve i Le Havre i den næstebedste franske række, men han sprællede som en Ballon d'Or-kandidat ved VM.
Lionel Mpasi leverede simpelthen mirakler på stribe mod England og blev symbolet på, hvor hårdt DR Congo kæmpede for at vinde det opgør.
»Han står århundredes kamp,« lød det fra DR-ekspert Jesper Grønkjær.
Men det var ikke nok.


For Harry Kane er ENDNU bedre, og det viste han virkelig i dag, da England havde allermest brug for det. Han stod nærmest for comebacket på egen hånd med to flotte mål.
Hele nationen sad med hovederne begravet i hænderne og gjorde klar til at lade tårerne flyde, da slutfløjtet nærmede sig, og DR Congo fortsat førte med 1-0.
Men de store spillere leverer stort spil i store kampe, og det var Kane det perfekte eksempel på i sin kamp nr. 91 som engelske anfører. Det var mageløst at opleve hans mål.
Han er historiens bedste målscorer for England ved VM, og nu skal han vise, hvor langt han kan bære holdet.


Skulle Harry Kane også have haft et straffe?
»Det er en skændsel,« lød det fra den tidligere landsholdsangriber Michael Owen, der dog ikke får entydig opbakning.
»Harry Kane har kun sig selv at bebrejde: Ved at trække sin venstre fod ind i den fremadstormende målmand skabte han tvivl hos dommeren, og hans straffesparkskrav blev afvist,« lød det fra den tidligere Premier League-dommer Graham Scott.
Den engelske anfører skulle have fortsat sit løb som normalt, lyder dommen - så var det formentlig resulteret i et straffe.

England flyver højt efter comebacket mod DR Congo, og deroppe skal de blive, for næste opgør spilles i 2200 meters højde på Azteca stadion i Mexico City.
Her venter værterne fra Mexico i 1/8-finalen, som spilles natten til tirsdag.
Vinderen møder sejrherren fra opgøret mellem Brasilien og Norge.