Åge Hareide har udtaget den endelige trup til VM, og her er der ikke fundet plads til Nicklas Bendtner.

Rosenborg-angriberen har døjet med en lyskeskade, og det er den skade, der nu koster ham VM-deltagelsen.

Det forklarer landstræner Åge Hareide i en video, som DBU har lagt på Facebook.

»Bendtner og Bjelland er ude, fordi vi ikke tror, at de når at blive klar til den første kamp mod Peru,« lyder forklaringen, som du kan se herunder:

Andreas Bjelland, Mike Jensen og Peter Ankersen var de tre andre spillere, der søndag som de sidste blev siet fra VM-truppen.

For Bjellands vedkommende er det også en skade, der knuser VM-drømmen. Simon Kjærs faste makker i midterforsvaret har trænet for sig selv i denne uge, men er ikke i forfatning til at komme med til Rusland.

 

Andre læser også