Åge Hareide stod over for Australien ved VM i 2018. Nu gør Kasper Hjulmand det i Qatar.

Og Hjulmands norske forgænger har ét særligt råd til den danske landstræner og det danske landshold: Giv los offensivt!

For Hareide spår, at australierne som i 2018 vil stå uhyre kompakt som en anden Ayers Rock. Og det betyder, at der skal masser af bevægelse til, hvis danskerne skal forbi Maty Ryan i kassen.

»I 2018 var vi foran, indtil vi fik en VAR-afgørelse imod os, som ikke alle var enige i. Dengang var de et hårdtarbejdende hold, og det er det samme nu.«

Danmark var foran 1-0 mod Australien, men så ramte Yussuf Poulsen bolden med armen, VAR skred ind og Australien udlignede på et straffespark. Det var den danske lejr ikke helt tilfreds med.
Danmark var foran 1-0 mod Australien, men så ramte Yussuf Poulsen bolden med armen, VAR skred ind og Australien udlignede på et straffespark. Det var den danske lejr ikke helt tilfreds med. Foto: DAVID GRAY
Vis mere

»De vil have så mange folk som muligt bag bolden, de vil stå lavt, og de er svære at bryde ned. Det vil gøre det svært for Danmark,« siger Hareide og fortsætter:

»Så hvis Danmark skal slå Australien, er de nødt til at få nok folk så langt frem på banen som muligt. Det er det, de har været gode til under EM og i VM-kvalifikationen, men noget, som de måske har haltet lidt med nu.«

Og derfor er der pres på flere spillere mod Australien, efter Danmark i Hareides optik har stået alt for lavt tidligere i turneringen.

»De to kanter skal ind mellem kæderne. Wingbackerne og særligt Joakim Mæhle skal meget mere med, og så skal Christian Eriksen og Pierre-Emile Højbjerg højere op og være retvendte. Det er noget af det vigtigste, for begge skal på bolden, og de skal udnytte deres kreativitet.«

Åge Hareide har høje forventninger til både Joakim Mæhle og Christian Eriksen.
Åge Hareide har høje forventninger til både Joakim Mæhle og Christian Eriksen. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Så det bedste råd er at give los offensivt,« siger Hareide, der forventer, at Danmark vil kaste sig frem.

Men man skal ikke umiddelbart forvente en smuk fodboldkamp – ja, faktisk kan det blive lidt af en øjebæ, fordi Australien vil gøre alt for at forsvare nullet, der vil sende dem videre ved VM.

»Det bliver svært for Danmark. Australien kommer til at stå dybt, og de vil have mange folk tilbage i boksen. Det bliver et helt proppet straffesparksfelt, så det kommer nok til at være lidt hårdt at se på.«

»For det kræver helt skarp præcision på det helt rette tidspunkt for at bryde igennem. Men det har Danmark også spillerne til at kunne, og de har spillere, der kan afgøre kampe på egen hånd som Lindstrøm, Eriksen, Andreas Skov Olsen og Damsgaard.«

Åge Hareide tror på, at den danske offensiv kan komme i gang mod Australien – men det bliver ikke nemt.
Åge Hareide tror på, at den danske offensiv kan komme i gang mod Australien – men det bliver ikke nemt. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Så jeg tror på, at Danmark får den nødvendige scoring og går videre,« lyder det dog opmuntrende fra Hareide.

Danmark kan med en sejr over Australien højst sandsynligt gå videre til ottendedelsfinalerne uden videre.

En uventet tunesisk sejr over Frankrig vil dog skabe spænding om andenpladsen, da det i så fald vil afgøres af andre parametre.

Det kan du læse mere om her.