Skidt nyt for Lars Seier
Den kendte erhvervsmand har samlet røde tal, når det gælder de to berømte restauranter, hvor han er hovedaktionær.

Den kendte erhvervsmand har samlet røde tal, når det gælder de to berømte restauranter, hvor han er hovedaktionær.

Den kendte erhvervsmand og storaktionær i FC København Lars Seier Christensen har ingen grund til at smile, når han ser på sine to meget berømte restauranters samlede indtjening.
Han står som hovedaktionær i både Alchemist og Geranium, der for nyligt er kommet med regnskaber for 2025.
Værst ser det ud for den trestjernede Michelin-restaurant Geranium, der har præsenteret et underskud for sidste år på 1,9 millioner kroner.
Bedre ser det ud for Alchemist, der sidste år havde et overskud på 565.000 kroner.
Men tilsammen lander de to Seier-foretagender altså et underskud på godt 1,4 millioner kroner.
Lars Seier Christensen har været medejer af Geranium siden 2015, hvor han købte sig ind i restauranten.
I 2022 vandt Geranium den prestigefyldte pris som verdens bedste restaurant og toppede dermed listen The World’s 50 Best Restaurants, men også dengang kæmpede Geranium med røde tal.
Dengang udtalte Lars Seier Christensen til Børsen, at restaurantens underskud skyldtes nogle svære år i forbindelse med coronakrisen, hvor man valgte at beholde hele staben på lønningslisten under nedlukningerne.
Det er ikke kun inden for restauranterne, at det går skidt for Lars Seier Christensen.
Tidligere i juni kom det frem, at et selskab med ejere som Nicklas Bendtner, Lars Seier Christensen og Peter Ankersen er under konkursbehandling. Læs mere HER.