Som B.T. kunne fortælle i starten af juni, så var en opsigtsvækkende konkurs undervejs.

Nu er det officielt, at selskabet med ejere som Nicklas Bendtner, Lars Seier Christensen og Peter Ankersen er under konkursbehandling. 

Det oplyses hos Statstidende.

Deres fælles projekt Legendary Gaming Group blev ellers lanceret med pomp og pragt, men det kunne ikke bære længere end knap to år.

I januar sidste år var ambitionerne ellers store.

»Gaming og esports repræsenterer fremtiden for underholdning og fællesskabsopbygning. Legendary Gaming Groups inspirerende tilgang til at forene disse verdener med traditionelle sports- og underholdningsformer passer perfekt til mine investeringer og vision for innovation,« lød det fra Seier, mens Bendtner fortalte om hjemmebanen i Parken.

»Legendary Arena er stedet, hvor professionelle spiller. Det skal være et knudepunkt for talent, innovation og fællesskab – alt sammen i hjertet af Danmarks førende stadion.«

B.T. har talt med to af dem, der fortæller, de har penge i klemme som følge af Legendary Gaming Groups konkurs - læs mere her.