100.000 kroner, anklager om salg af kopivarer og en mulig politianmeldelse.

Det var indholdet af en mail sendt på vegne af Mai Manniches smykkefirma, JEWLSCPH, til My Melle Nygaard, der i foråret startede sin egen smykkeforretning, LUMINIQUE.

En mail, som nu er omdrejningspunktet i en regulær smykkekrig, hvor beskyldninger om kopiering rettes mod både LUMINIQUE og en indisk producent. Og hvor det fortsat er uvist, om erstatningskravet kan gøres gældende. 

»Jeg tænkte, hold da op, det var godt nok et voldsomt beløb. Jeg føler, hun afpresser mig. Hun mener, at jeg kopierer ti af hendes designs. Men det ramte mig faktisk ikke, for jeg ved, at vi er ærlige,« siger My Melle Nygaard til B.T. 

I mailen lister Mai Manniches mor, Vibeke Manniche, en række produkter op fra My Melle Nygaards hjemmeside, som de mener, er en kopi af JEWLSCPHs designs. 

Og hvis ikke hun fjerner dem, gør de 'et erstatningskrav på 100.000 kroner gældende', ser sig 'nødsaget til at anmelde hende til politiet og Forbrugerstyrelsen' - og det kan 'i værste fald straffes med fængsel'.

Men der ligger en historie bag, hvorfor de to forretninger ligner hinanden, og hvordan situationen har udviklet sig så drastisk.  

For My Melle Nygaard har faktisk selv en fortid som kunde hos Mai Manniche. 

My Melle Nygaard lancerede LUMINIQUEs webshop i april, og samme måned modtog hun en mail fra JEWLSCPH.
My Melle Nygaard lancerede LUMINIQUEs webshop i april, og samme måned modtog hun en mail fra JEWLSCPH.

Udover at hun ønskede at starte en ny virksomhed som selvstænding, var det også en situation, som My Melle oplevede som 'en dårlig købsoplevelse' hos JEWLSCPH, der er en del af grunden til, at hun startede LUMINIQUE, fortæller hun. 

»Jeg havde mistet et vedhæng til et af de smykker, jeg havde købt hos hende. Men jeg kunne ikke få et nyt vedhæng, jeg skulle købe et nyt par. Og efter jeg tjekkede hendes anmeldelser, fik jeg en dårlig mavefornemmelse,« siger hun.

Herefter søgte hun efter lignende smykker og fandt frem til en leverandør gennem det internationale onlinemarked Alibaba, hvor smykkerne efter My Melle Nygaards eget udsagn var identiske med dem, hun havde købt hos JEWLSCPH.

Hun ansøgte om at blive forhandler hos den indiske leverandør og fik tilladelse. 

Ved første øjekast kan man finde flere ligheder mellem JEWLSCPH og LUMINIQUE. Begge kvinder bruger sig selv som model på hjemmesiderne, målgruppen er den samme - og så ligner smykkerne også hinanden. 

Kan du ikke godt forstå, hvis Mai Manniche synes, at det virker lidt suspekt? 

»Jo, det må da være irriterende. Men Mai kender sandheden, og det må da være irriterende at føle sig busted. Men jeg er faktisk ikke enig i, at hjemmesiderne minder om hinanden. Vi bruger bare samme leverandør,« siger My Melle Nygaard. 

B.T. har kontaktet Mai Manniche for at høre hendes version af forløbet. Hun bekræfter, at My Melle Nygaard har været tidligere kunde hos hende. 

»Jeg har billeder, hvor hun skriver: 'Ej, jeg er bare så glad for dine designs'. Og lige pludselig ser jeg denne her hjemmeside. Jeg har ingen anden kommentar, end at hvis hun synes, det er voldsomt at modtage sådan en mail, så ses vi bare i retten,« siger Mai Manniche til B.T. 

Hun mener, at hun ikke er skyldig, da hun har købt de pågældende smykker fra en indisk leverandør, som du også har brugt. Hvordan forholder du dig til det? 

»Det kan jeg umuligt have gjort. Det er fuldstændig ligegyldigt, om det er den indiske producent, der kopierer mig, eller om hun har sendt tegningerne og bedt dem om at kopiere.« 

Det er ikke første gang, at Mai Manniche er endt i konflikt med en anden smykkevirksomhed. Læs om striden med Chanti HER.
Det er ikke første gang, at Mai Manniche er endt i konflikt med en anden smykkevirksomhed. Læs om striden med Chanti HER. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

B.T. har talt med den indiske leverandør, Vijay Sharma, der fortæller, at både Mai Manniche og My Melle Nygaard indtil for nylig har været kunder hos hans smykkevirksomhed, Gemstones Jewelry Store, på samme tid. 

»Jeg har kun solgt mine egne designs til begge kvinder,« siger han til B.T. 

Vijay Sharma har fremlagt dokumentation for B.T., der viser, at Mai Manniche umiddelbart bliver kunde hos ham i 2020. I mailkorrespondancen efterfølgende forespurgte hun at få produceret egne designs, men har også vedlagt en længere bestillingsliste fra hans katalog.

Hertil svarer Mai Manniche i en mail til B.T.: 

»Nævnte tidligere producent havde rigtig mange af mine designs i sit katalog. Han lovede ikke at ville sælge til andre, og derfor kunne jeg bestille fra den oversigt, som du kalder katalog, som han sendte af mine designs,« skriver hun og fortsætter: 

»Desværre sælger mange producenter kopier af mine designs, og som jeg skrev, så lovede denne producent, at han ikke ville sælge til andre. Jeg er blevet snydt godt og grundigt af en indisk leverandør.« 

I mailen til den indiske leverandør beder du om »samples from your collection«. Hvis det er en oversigt over dine designs, hvorfor kalder du det så for hans kollektion? 

»Du har misforstået korrespondancen. Mailen er taget ud af en større sammenhæng, herunder mange telefonsamtaler. Der henvises i mailen til netop hans samling af mine designs - det, som du fejlagtigt oversætter til 'kollektion',« skriver Mai Manniche.  

Vijay Sharma har vist en skitse af to af de designs, som er en del af konflikten, og som angiveligt er dateret til at være lavet i 2012 og 2017. Altså før den korrespondance i 2020, hvor Mai Manniche bliver kunde hos ham. 

Det har dog ikke været muligt for B.T. at bekræfte rigtigheden af disse datoer, og Mai Manniche benægter da også, at det er korrekt. 

»Det er løgn, hvad producenten siger. Jeg designede DIVINE i 2008 og den indgik i vores JEWLSCPH-katalog med mine designs for 2011 (udgivet i 2010). Det viser hvor mange år, at producenten har solgt kopier af mine smykker.«

Spørgsmålet er så: Hvem har ret? Og hvad der skal der til, for at Mai Manniche reelt kan gøre sit krav på 100.000 kroner gældende og eventuelt få rettens ord for det?

B.T. har spurgt en advokat med speciale i immaterialret, Dan Dahl Rahimian fra Advokatgruppen, hvornår der er tale om krænkelse af designrettigheder: 

»Såfremt der skulle være tale om en designretlig krænkelse, kan man være beskyttet, hvis der foreligger en registreret designrettighed. Hvis der ikke er registreret nogen designrettighed, skal man kunne dokumentere, at man har designet smykket og dermed er ophavsmand af designet, hvilket kan være en tung bevisbyrde,«  siger han. 

B.T. har spurgt Mai Manniche, om hun har designrettigheder til de ti design, der nævnes i mailen til My Melle Nygaard.

Hertil svarer hun, at det er hendes designs, men svarer ikke på, om hun har designrettighederne til dem.

I mailen til My Melle Nygaard fremgik det, at erstatningskravet forfaldt senest den 1. maj. 

Hun fortæller, at hun endnu ikke har modtaget en politianmeldelse, på trods af at de pågældende smykker stadig ligger på hendes hjemmeside.

B.T. har efter publiceringen af denne artikel tilføjet yderligere  genmæle fra Mai Manniche.