Der er udbrudt en vaskeægte smykkekrig i Danmark.
På den ene side står smykkevirksomheden Chanti, som er et af landets største smykke-websites, og på den anden side står Mai Manniche, der ejer Jewlscph og er en af landets mest omtalte smykkedesignere.
'Krigen' tager sin spæde start i 2018.
Her oplever Per Søndergaard, der er administrerende direktør i Chanti, at der dukker en masse kommentarer fra Mai Manniche op på virksomhedens sociale medier.
I kommentarerne påstår Mai Manniche, at Chanti har tyvstjålet hendes design til en række smykker, som Chanti så sælger til langt lavere priser – i nogle tilfælde helt ned til en femtedel af Mai Manniches priser.
Mai Manniche og hendes mor, Vibeke Manniche, kontakter også Per Søndergaard over mail, hvor de fremsætter samme påstande samt 'truer' ham med at hive ham i retten og i medierne.
Mail-korrespondancen, som B.T. har fået indsigt i, slutter i november 2018, da Per Søndergaard skriver, at Mai Manniche og co. må sagsøge ham, hvis de vil, da han 'har sit på sit rene'.
Her snart to år senere er 'krigen' dog ikke slut.
På Chantis hjemmeside ligger der nemlig stadig eksempler på smykker, som umiddelbart er identiske med Mai Manniches, men som altså sælges til langt billigere priser.
Per Søndergaard fortæller til B.T., at der er tale om smykker, som han har købt gennem en indisk producent og leverandør ved navn DWS Jewelry.
En producent, som både han og Mai Manniche har benyttet sig af gennem flere år.
»Det er en helt almindelig standardproduktion, vi har købt og modtaget, og så sælger vi dem – fuldt deklareret til vores kunder,« siger direktør Per Søndergaard.
Trods truslerne om et søgsmål tilbage i 2018 er Per Søndergaard endnu ikke blevet sagsøgt af Mai Manniche – heller ikke selv om der på Chantis hjemmeside som nævnt altså stadig ligger flere eksempler på smykker, som, Mai Manniche påstår, er hendes design.
Det indtil videre ikke-eksisterende søgsmål ændrer dog ikke på, at Per Søndergaard er godt træt af den kendte designer.
»Jeg synes, hun snyder sine kunder ved at prøve at fremstå, som om det er hende, der designer smykkerne, når det i virkeligheden er en indisk producent, der sælger dem til hende billigt, hvorefter hun sælger dem til skyhøje overpriser. De priser, hun tager, er jo rent røveri,« siger han og fortsætter:
»Derudover forsøger hun at puste sig op og true os og forsøge at få det til at fremstå, som om vi har kopieret hendes smykker, fordi hun ikke vil blive opdaget. Det er så latterligt.«
I 2018-mail-korrespondancen mellem Per Søndergaard og Manniche påstår Mai Manniche og hendes mor, at Jewlscph har benyttet DWS Jewelry for at få produceret smykker, som hun har designet, men at den indiske virksomhed derefter har stjålet hendes design og solgt dem videre til andre virksomheder – deriblandt Chanti.
»Det er IKKE korrekt, at det er DWS Jewellerys design. Det er vores design, som de har produceret for os. Det har vi righoldig dokumentation for. Du vil også kunne se af vores kollektioner, at det er vores præcise design,« skrev Manniche dengang til Per Søndergaard og fortsatte:
»At han (DWS Jewellery, red.) så har solgt dig disse, og at han videresælger dem, er selvfølgelig chokerende. Den del tager vi med ham aktuelt, for da har han stjålet vores design og kommet dem i sit katalog, hvilket vi først er blevet bekendt med nu.«
Per Søndergaard beder i mail-korrespondancen Mai Manniche om at se beviser for, at designet er hendes, men det – påstår han – at hun i løbet af den indtil videre to år lange 'krig' aldrig har sendt.
B.T. har i forbindelse med konflikten været i kontakt med ejeren af den indiske virksomhed, som bekræfter, at Mai Manniche er kunde hos dem, og at hun har købt smykkeproduktioner af dem.
Men han påstår samtidig, at designet er hans – ikke Mai Manniches – og at han derfor er i sin fulde ret til at sælge smykkerne til andre virksomheder end hendes.
»It's my design, it's my design,« siger han gentagne gange over telefonen.
B.T. er i besiddelse af en skitse af et af de mange design, som ifølge den indiske leverandør er et bevis på, at det er hans kollektion, men han udtaler, at han derudover ikke har lyst til at medvirke i artiklen.
Det har derfor ikke været muligt for B.T. at få udleveret yderligere beviser eller få besvaret spørgsmål, der kan understøtte virksomhedens påstand.
Mai Manniche har selv en noget anden opfattelse af sagen end Per Søndergaard og den indiske leverandør. Hun ønsker ikke at stille op til interview, men skriver blandt andet følgende i et skriftligt svar:
»Det er selvfølgelig en alvorlig sag for os, og det er helt vanvittigt, at Chanti sælger kopier af vores smykker. Uanset hvor han har købt dem henne,« skriver hun og fortsætter:
»Jeg er glad for, at Per Søndergaard nu offentligt indrømmer, at han sælger kopier af vores smykker. På trods af, at han er blevet gjort opmærksom herpå tidligere og lovede at fjerne disse. Så er det lettere at tage ham i retten og få medhold.«
B.T. har gentagne gange bedt Mai Manniche om at sende dokumentation for, at det er hendes design, hvilket hun har afvist hver gang.
Hun har også afvist at svare på opfølgende spørgsmål, så det har derfor ikke været muligt for os at få at vide, om hun i løbet af de seneste to år har konfronteret den indiske leverandør med sine anklager om, at han har stjålet hendes design og solgt dem videre til Chanti.
B.T. har foreholdt Per Søndergaard Mai Manniches forklaring, og han afviser nogensinde at have indrømmet over for hende at have kopieret hendes design.
»Vi blev trætte af at diskutere med hende, så for at lukke munden på hende gik vi med til at fjerne fem design,« siger Per Søndergaard og fortsætter:
»Vi har over 30.000 smykker på lager, så fem betyder ingenting for os i forhold til den megen tid, vi skulle bruge på at høre på hendes brok, men vi har aldrig indrømmet, at vi har kopieret hendes design. Vi tog dem ned, fordi vi ikke gad spilde mere tid på hende, og så hun kunne tage dialogen med den indiske leveradør.«
Mai Manniche siger, at hun er glad for, du står frem, fordi hun mener, at det giver hende større chance for medhold i en eventuel retssag. Hvad tænker du om det?
»Hun er velkommen til at hive os i retten. Det har hun truet med så mange gange alligevel. Vi har vores på det rene, og vi har gentagne gange bedt hende om at sende dokumentation for, at det er hendes design, men vi har aldrig modtaget noget.«
Du kan se hele Mai Manniches svar til B.T. herunder:
