Det er kun et år siden, at flagskibsbutikken åbnede i stormagasinet Illum i København.

Nu den lukket igen. Og det står endnu mere galt til – for hele tøjmærket Esprit er under konkursbegæring i Danmark.

Det bekræfter kuratoren over for Finans.dk.

Mediet skriver videre, at kollapset i selskabet Esprit De Corp. Danmark A/S har været koncernens indgang til hele det nordiske marked. Altså også i Sverige, Norge og Finland. 

Klikker man sig ind på Esprits danske hjemmeside, fremgår det – på engelsk – at det i øjeblikket ikke er muligt at købe tøj.

»Vi er i øjeblikket ikke i stand til at behandle nye ordrer, og vores webshop vil forblive lukket indtil videre,« står der.

Meldingen om den danske konkurs kommer kun en måned efter, at Esprits europæisk hovedsæde blev ramt af en konkursbegæring. Læs mere om det her