De ser nuttede ud, når de sidder der og gumler på deres bambus, men i virkeligheden er Danmarks nye pandabjørne farlige rovdyr.
Efter ni års politisk forarbejde er de to kinesiske pandaer Mao Sun og Xing Er endelig ankommet til deres nye hjem i Københavns Zoo, hvor de de næste 15 år kan boltre sig i det nye 160 millioner kroner dyre pandaanlæg, før turen går tilbage til Kina.
Pandaen er et asocialt dyr, der i naturen for det meste lever alene, og derfor har de i København fået et bur hver, som onsdag for første gang blev vist frem.
Her gjorde de to bjørne ikke det store væsen af sig. Ud over at gå lidt rundt på anlægget og nippe lidt til hver sin bambuspind leverede de ikke meget bjørne-action.
Men pas på, før du overvejer at hoppe ned til pandaerne og give dem et stort kram. De vil nemlig helst være fri.
»Der er ikke nogen dyr, der kan lide at blive krammet. Det er noget, vi mennesker har opfundet,« fortæller zoolog Mikkel Stelvig, da pandaerne vises frem.
Hans kollega Anita Holm, der er ansvarlig for, at dyrene i Zoo får mad, tilføjer, at dyrepasserne slet ikke går ind til pandaerne.
»Det kan man slet ikke. Det foregår igennem beskyttelse. Det er jo rovdyr, så ingen går ind til dem,« forklarer hun og uddyber:
»Når de skal have mad, lukker man dem først ind i et andet bur, så man kan gå ind og ordne foderet. Vi har dobbelt hængelås på alle bure, så ligesom med vores andre rovdyr er der meget sikkerhed omkring pandaerne.«
Selvom pandaen som udgangspunkt er vegetar og fortærer mellem 20 og 40 kilo bambus om dagen, har man oplevet pandaer, der er gået til angreb på mennesker i zoologisk haver rundtomkring i verden, så man tager sine forbehold.
Da pandaerne blev sluppet løs i København Zoo, foregik det også med en gaffeltruck, der kørte transportkasserne med pandaerne ind på området med dyrepasserne i sikkerhed bag hegn.
»Det gik fantastisk. Først blev de tjekket for sygdomme, og så lukkede vi dem ud. Vi har to kinesiske dyrepassere til at hjælpe med det hele, og indtil videre har samarbejdet fungeret rigtig godt,« fortæller København Zoo-direktør Bengt Holst, der håber, de to nye pandaer vil få unger.
»Hvis de får unger, har vi dem i to til fire år. Når de bliver kønsmodne, skal de tilbage til Kina og være sammen med andre pandaer,« forklarer han.
Bengt Holst er træt af det sideløbende politiske spil omkring pandaerne og gider ikke høre på dem, der mener, man har betalt alt for meget for at få dem til Danmark.
»Pengene er taget fra Zoologisk Haves budget. Vi er en selvejende institution og bestemmer selv, hvordan vi prioriterer vores penge. Der er ikke noget, der bliver taget af hr. og fru Danmarks budget. Det synes jeg er væsentligt at få slået fast.«
Selvom pandaerne officielt er en gave fra Kina, skal København Zoo hvert år betale 6,5 millioner kroner til kineserne i leje.
Man har fem hektar bambusmark i Vordingborg, hvorfra der hver uge skal køres 700 kilo bambus op til pandabjørnene i København.
Det er Bjarke Ingels Group og Schønherr Landskabsarkitekter, der i fællesskab har stået for det nye pandaanlæg, der ud over to pandabure indeholder en restaurant, hvor man kan spise direkte i øjenhøjde med de to nye dyr.
