De er sorte, hvide, asiatiske - og snart får de et nyt hjem.
De to pandaer Xing Er og Mao Sun lander torsdag aften i Københavns Lufthavn. Herefter går destinationen mod Zoologisk Have, hvor de skal bo i de næste 15 år.
Zoos nyeste beboere er som sådan ikke kontroversielle. Men det er låneaftalen, der i øvrigt koster 6,5 millioner danske kroner om året.
Det mener både Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ikke er lige så begejstrede for aftalen, som regeringen er.
»Danmark får pandaerne, fordi vi har droppet kritikken af den kinesiske undertrykkelse af Tibet. Fordi man ikke i så høj grad kritiserer kinesiske menneskerettighedskrænkelser, og det synes jeg er en meget, meget trist baggrund at få de her pandaer på,« siger Enhedslistens udenrigsordfører, Eva Flyvholm, til DR.
Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, mener også, at pandaerne er problematiske, fordi de symboliserer, at Danmark gør, som Kina befaler.
Han henviser til en såkaldt verbalnote fra 2009, der var resultatet af Kinas misfornøjelse med, at Lars Løkke Rasmussen mødtes med Tibets åndelige leder, Dalai Lama.
Verbalnoten lød, at man fra dansk side officielt vil modarbejde Tibets ønske om selvstændighed. Det var i samme periode, at man fik idéen om at få de sjældne dyr til Danmark.
En idé, der snart bliver til en realitet for alle, der er trætte af kun at se på den røde panda i København Zoo.
Pandaerne bliver også mødt af en demonstration, der er planlagt af Støttekomiteen for Tibet.
»Vi mener, at pandaerne kun kommer til Danmark, fordi vi har afskrevet vores egne grænser i ønsket om at tilfredsstille kineserne. Vi er gået på kompromis med vores egne værdier, da vi i 2009 anerkendte det ulovligt besatte Tibet som en del af Kina, og vi har afvist møder med Dalai Lama i 2011 og 2015,« siger formand for komitéen Anders Højmark Andersen til Ritzau.
Til samme medie henviser han også til Tibet-sagen. Her skærmede dansk politi Kinas præsident fra at se demonstranter i København ved et statsbesøg i 2012.
Den 10. april vil de sjældne dyr blive fremvist for hele verden, hvor ingen ringere end dronning Margrethe vil deltage.
Dagen efter er det muligt for helt normale danske borgere at se dyrene, hvor H. K. H. Kronprinsesse Mary vil tage mod gæsterne.
Xing Er og Mao Sun er som sagt kun til låns - som et symbol på gode diplomatiske forbindelser mellem Kina og Danmark.
Det har taget rundt regnet 10 år at få pandaerne til det danske kongerige.
Selv den danske dronning Margrethe har været inde over aftalen. Hun rejste i 2015 til Kina for at lave en formel aftale med den kinesiske præsident Xi Jinping.
Panda-aftalen blev endeligt aftalt i 2017, da Lars Løkke Rasmussen besøgte den kinesiske præsident.
Det er ikke et spritnyt fænomen, men der er derimod tale om en tradition, som Kina har benyttet sig af i hundrede år. Der er tale om såkaldt panda-diplomati.
Det nye pandaanlæg, som Bjarke Ingels Group har tegnet, har kostet 160 millioner kroner at opføre.
