Gaming-nyt: Det er en stor dag for gamere.

Verdens mest populære spil, Fortnite Battle Royale, kommer med ikke bare én men to kæmpestore nyheder.

Eller den ene er det egentlig Playstation, der står for. De tillader nemlig ENDELIG crossplay, således at PS4-ejerne nu kan spille mod dem på X box, Switch, Windows, MAC, Android og iOS.

Og som alle hardcore fans selvfølgelig ved på nuværende tidspunkt, er sæson 6 i spillet kommet.

Der er desværre også sket en dårlig nyhed i ugens løb, idet Telltales har meldt ud, at de lukker og slukker.

Studiet, der har givet os Walking Dead-serien, fyrer i omegnen af 200 mennesker. De er skåret ned til 25 ansatte, der nu skal færdiggøre Minecraft story mode til Netflix.

Det bliver rapporteret, at Telltale arbejder på at få resten af Sæson 2 af Walking dead færdig. Men en del fans er sure over, at de smider penge efter et spil i stedet for betale deres fyrede ansatte fratrædelsesgodtgørelse.

Dårlig stil!

---

I videoen kan du se mere om disse emner, samt endnu flere nyheder om blandt andet Red Dead Redemption 2 og World of Warcraft.

Er der en nyhed, vi missede? Så send os en mail på aleb@bt.dk.