Hun var en af 1990'ernes bedste talentspejdere og arbejdede blandt andet sammen med stjerner som Whitney Houston og Kanye West.
Men i 2002 sagde Drew Dixon sit job op og forlod musikindustrien. Fra den ene dag til den anden.
Årsagen til det spontane exit fortæller hun om i dokumentaren 'On the Record', som er produceret af HBO. Her anklager hun og flere sorte kvinder Russell Simmons, 'the godfather of hiphop', for voldtægt. Dokumentaren går også tæt på, hvordan sorte kvinder både blev og bliver behandlet i musikbranchen.
I dokumentaren 'On the Record' følger vi Drew Dixon og de overvejelser, hun gjorde sig, da hun i 2017 valgte at stå offentligt frem med voldtægtsanklagerne mod sin tidligere chef i The New York Times.
I 'On the Record' forklarer Drew Dixon, at det i starten kun var mindre tilnærmelser, som Russell Simmons udsatte hende for. Men i takt med, at hun fik mere og mere succes på sit arbejde, blev Russell Simmons også mere og mere nærgående.
Blandt andet har han flere gange prøvet at kysse hende og er kommet ind på hendes kontor og har låst døren.
De fleste gange lykkedes det Drew Dixon at skubbe Russell Simmons væk, men det hele kulminerede en dag i 1995, hvor hele pladeselskabet havde været på bar.
I dokumentaren forklarer Drew Dixon, at hun var gået med Russell Simmons op i hans lejlighed for at vente på en taxi. Men det skulle hun aldrig have gjort.
Da de kommer op til lejligheden, siger Russell Simmons, at han har et demobånd, som hun skal høre. Hun går derfor ind for at hente det, men da hun kommer tilbage, står Russell Simmons helt nøgen. Drew Dixon forklarer, at han herefter tager fat i hende og trækker hende ned i sengen.
»Jeg kæmper. Og jeg siger nej. Han siger med en meget kold, truende og fjern stemme, som jeg aldrig har hørt ham bruge før, at jeg skal holde op med at stritte imod,« siger Drew Dixon i dokumentaren 'On the Record'.
Herefter fortæller hun, at alt bliver sort, og det næste, hun husker, er, at hun vågner op i et badekar sammen med Russell Simmons. Ifølge Drew Dixon tager hun derefter sit tøj på og går hele vejen hjem, og da hun endelig kommer hjem, lægger hun sig i sit badekar med alt sit tøj på:
»Jeg blev reduceret til intet i det øjeblik. Jeg var ingenting. Jeg var skrald. Intet ved mig betød noget.«
Et par dage efter voldtægten betroede hun sig til sin ven Miguel Mpjica, som opfordrede hende til at melde Russell Simmons til politiet. Ifølge Drew Dixon meldte hun ham dog aldrig, da hun var bange for, at ingen ville tro på hende.
I 1996 sagde hun derfor sit job op og fik et nyt job hos Arista Records. Her var det Antonio 'L.A.' Reid, der stod bag pladeselskabet. Men heller ikke her gik der lang tid, før han også opførte sig upassende over for Drew Dixon.
»Efter at jeg i årtier havde arbejdet mig op fra bunden i den her industri, stoppede jeg bare. Jeg afskar mig fuldstændig fra de dele af mig selv, som jeg elsker mest – min kreativitet og musikken,« forklarer Drew Dixon i dokumentaren.
Derfor sagde hun op i 2002 og droppede fuldstændig musikindustrien. Hun lagde alle oplevelser bag sig.
Lige indtil sexanklagerne mod filmproduceren Harvey Weinstein begyndte at rulle.
I 2017 valgte hun at stå frem med sin egen historie sammen med to andre kvinder, som også anklagede Russell Simmons for voldtægt. Siden dengang er 20 kvinder stået frem med lignende historier. Herunder journalisten Sil Lai Abrams og manuskriptforfatteren Jenny Lumet.
Russel Simmons nægter alle anklager og bor i dag på Bali, som ikke har en udleveringsaftale med USA. Politiet i New York efterforsker stadig sagen.
Imens har Drew Dixon igen valgt at arbejde med musik, og hun underviser nu unge kvinder.
