Sidste år var der 130.000 gæster på årets Roskilde Festival. Hvor mange blev gravide?

Der er desværre ikke nogen statistik for, hvor mange børn der bliver undfanget under teltdugen på Danmarks største musikfestival, men Danmarks Statistik kan måske alligevel give et praj.

Juli er den mest populære måned at få børn i. I 2018 blev der født 5.638 i den midterste sommermåned.

Roskilde Festival foregår altid omkring den 1. juli. Ni måneder senere er man henne omkring den 1. april. Festivalen varer en uge. Herunder kan du se, hvor mange børn der blev født i Danmark i løbet af en uge - ni måneder efter daværende års Roskilde Festival:

  • 2018: 1.159 børn.
  • 2017: 1.051 børn.
  • 2016: 1.065 børn.
  • 2015: 990 børn.
  • 2014: 1.000 børn.

Gravid på Roskilde?
Gravid på Roskilde? Foto: Ian Lishman
Vis mere

Bliver der lavet flere børn, når det er dårligt vejr, og man som festivalgæst søger ly under teltdugen?

Herunder kan du se, hvor meget det ifølge DMI regnede under de sidste fem års Roskilde festival.

  • 2017: 27,7 mm.
  • 2016: 17, mm.
  • 2015: 5,7 mm.
  • 2014: 5,2 mm.
  • 2013: 7.9 mm.

Sammenfatter man de to tal viser det - meget uvidenskabeligt - at det værste regnår i 2017 året efter i foråret 2018 gav flest nyfødte børn.  Det tørreste Roskilde-år i 2014 gav tilgengæld færrest børn i foråret 2015.

Roskilde er ofte en mudderfest. Her tilbage i 1997.
Roskilde er ofte en mudderfest. Her tilbage i 1997. Foto: JAKOB BOSERUP
Vis mere

Kender du nogen der blev undfanget i Roskilde-ugen?

Følgende danske kendisser har fødselsdag ni måneder efter en Roskilde festival. Om de blev undfanget lige præcis i Roskilde melder historien intet om.

  • Fodboldspiller Simon Kjær: Født den 26. marts 1989.
  • Musiker Kristian Leth: Født den 27. marts 1980.
  • Musiker Rasmus Seebach. Født 28. marts 1980.
  • Forsanger i Volbeat Michael Poulsen: Født den 1. april 1975.
  • Komiker Mick Øgendahl: Født den 7. april 1973.