En potentielt farlig meteor suser forbi Jorden i slutningen af august.

Skulle meteoren mod forventning ramme Jordens overflade, kan det få alvorlige konsekvenser for planeten.

Meteoren med det mundrette navn 2019 OU1 bevæger sig, ifølge det amerikanske rumagentur NASA, med omkring 13 kilometer i sekundet og måler 160 meter i diameter. Det svarer cirka til længden på halvanden fodboldbane.

Ifølge Ole J. Knudsen fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, kan det medføre alvorlige ødelæggelser, hvis en meteor af den størrelse rammer Jordens overflade:

En meteorit styrtede i 2013 ned ved Uralområdet i Rusland. Meteoritten, kaldet Chelyabinsk, ses her under en udstilling i Moskva.
En meteorit styrtede i 2013 ned ved Uralområdet i Rusland. Meteoritten, kaldet Chelyabinsk, ses her under en udstilling i Moskva. Foto: YURI KOCHETKOV
Vis mere

»Det vil betyde store regionale skader, sammenligneligt med ødelæggelserne fra et mellemstort kernevåben,« udtaler Ole J. Knudsen til B.T., inden han fortsætter:

»Skulle den ramme ned i Danmark på eksempelvis Samsø, så vil Samsø være udryddet. Resten af Danmark vil sandsynligvis smelte væk, og storbyer på den halvdel af Jorden hvor nedslaget er, vil blive ødelagt.«

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at Jordens befolkning har noget at frygte i denne omgang.

NASA forventer nemlig, at meteoren vil passere Jorden omkring den 28. august i en afstand på 1 million kilometer. Til sammenligning er afstanden fra Jorden til Månen på 384.000 kilometer.