En asteroide større end verdens højeste menneskeskabte struktur ventes at brage forbi Jorden med en hastighed på næsten 54.000 kilometer i timen.

Det sker i dag, 15. februar 2020, klokken 12:05 dansk tid.

Der er dog ingen fare for, at asteroiden rammer Jorden.

Det skriver nerdist.com

2000 QW7 passerer jorden natten til søndag. Den burde ikke udgøre en trussel for jorden, spår astronomer. Det er ikke 2000 QW7.
2000 QW7 passerer jorden natten til søndag. Den burde ikke udgøre en trussel for jorden, spår astronomer. Det er ikke 2000 QW7. Foto: Mark A. Garlick
Vis mere

'Potentielle farlige asteroider er i øjeblikket defineret på grundlag af parametre, der måler asteroidens potentiale til at komme faretruende tæt på Jorden,' siger NASA i en erklæring.

Den kolossale asteroide forventes at passere forbi Jorden i en afstand på omkring 5,8 millioner kilometer.

Asteroiden anslås at have en diameter på omkring 990 meter, hvilket gør den stor nok til potentielt 'at udløse en atomvinter', hvis den kolliderer med Jorden.

Det vil sige, at temperaturen vil falde så drastisk på Jorden, at flere millioner mennesker vil dø.

Det skyldes mængden af støv, der vil være i atmosfæren, som vil dække for sollys.