Taber du din pung, er det mere sandsynligt, at du får den retur, hvis den indeholder penge.
Det konkluderer et internationalt hold af forskere på baggrund af mere end 17.000 'tabte' kreditkortetuier placeret i 355 byer i 40 lande.
Blandt de etuier, der ikke indeholdt nogle penge, blev 40 procent indleveret til eksempelvis en nærliggende bank, politistation eller posthus.
En anden gruppe punge indeholdt hvad der svarer til 85 kroner i lokal valuta, og her blev 51 procent indleveret.
Bedst gik det dog for de punge, der indeholdt omkring 620 kroner. Her blev 72 procent indleveret.
Allerbedst så det ud i Danmark, hvor 82 procent af pungene med 620 kroner blev indleveret.
»Resultaterne tyder på, at folk er bekymrede på andres vegne, og at de har en aversion mod at se sig selv som en tyv,« forklarer Alain Cohn fra University of Michigan, der er en forfatterne bag undersøgelsen.
Torrsdag offentliggøres den i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.
Målet for forskerne var at undersøge, hvad der spiller ind på vores ærlighed i hverdagen. Det har en pyskologisk pris, hvis man beholder pungen, konkluderer forskerne.
»Det føles som om, man stjæler, når der er penge i,« siger Christian Zuend fra Universität Zürich, der er en af forskerne bag studiet.
Pungene var kreditkortetuier, hvor folk ikke kunne se, at der var penge i, før de åbnede dem. De indeholdt alle kort og en indkøbsliste.
Nogle af dem indeholdt også en nøgle, og her viste der sig også noget interessant. Når der var en nøgle i, blev flere af indehaverne kontaktet, hvilket får forskerne til at konkludere, at vi faktisk bekymrer os for hinanden. En nøgle er værdifuld for ejeren, men ikke for andre.
Alle blev efterladt steder, hvor der færdes mange mennesker - hotellobbyer, museer og politistationer - hvilket gav dem, der fandt dem mange muligheder for at indlevere dem.
Et hold på 13 videnskabelige assistenter optrådte som personer, der lige havde fundet etuierne. De indleverede dem på banker, museer, posthuse og politistationer. Spørgsmålet var så, hvorvidt medarbejderen de pågældende steder forsøgte at finde ejeren, hvis kontaktoplysninger stod på nogle kort i etuiet.
Robert Feldman, der er professor i pyskologi ved University of Massachusetts Amherst, som ikke har været med i forskningsprojektet, mener, at resultaterne ville have set anderledes ud, hvis 'almindelige mennesker' havde deltaget - og ikke ansatte i eksempelvis banker og posthuse.
Han siger dog til nyhedsbureauet AP, at 'det ser meget realistisk ud'.
