Der er mildest talt helvedes varmt på Venus.

Planeten er den anden tætteste på solen, og med en gennemsnitlig overfladetemperatur på over 450 grader, er den varmere end en overophedet pizzaovn. Derfor undrer det også forskere, at der nu er fundet et muligt tegn på liv i svovlsyre-skyerne 50 kilometer over Venus’ gloende overflade.

Her har et forskerhold nemlig fundet uforklarligt store mængder af gassen fosfin, der er sammensat af et fosfor-atom og tre brint-atomer. Det skriver BBC.

Hos os jordboere er fosfin knyttet til liv. Stoffet findes eksempelvis i fordøjelsessystemet i pingviner og i iltfattige sumpområder.

Der er smålunt på Venus - i gennemsnit mere end 450 grader på overfladen. Her kredser Venus - den sorte plet på billedet - rundt om solen.
Der er smålunt på Venus - i gennemsnit mere end 450 grader på overfladen. Her kredser Venus - den sorte plet på billedet - rundt om solen. Foto: NASA NASA
Vis mere

Stoffet kan også fremstilles industrielt, men der er som bekendt ingen fabrikker på Venus.

Heller ikke vulkansk aktivitet, nedslag af meteoritter eller lyn kan forklare den høje forekomst af fosfin i skyerne over Venus.

'Så hvordan er fosfin-gassen havnet i skyerne?', spørger professor Jane Greaves og hendes kolleger fra Cardiff University Storbritannien sig selv.

De har netop publiceret deres fund i tidsskriftet Nature Astronomy.

This artistic impression depicts the planet Venus, where scientists have confirmed the detection of phosphine molecules, a representation of which is shown in the inset. The molecules were detected in the Venusian high clouds in data from the James Clerk Maxwell Telescope and the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, in which ESO is a partner. ESO/M. Kornmesser/L. Calcada & NASA/JPL/Caltech via REUTERS.NO RESALES.NO ARCHIVES. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY.. (Foto: ESO/NASA/Ritzau Scanpix)
This artistic impression depicts the planet Venus, where scientists have confirmed the detection of phosphine molecules, a representation of which is shown in the inset. The molecules were detected in the Venusian high clouds in data from the James Clerk Maxwell Telescope and the Atacama Large Millimeter/submillimeter Array, in which ESO is a partner. ESO/M. Kornmesser/L. Calcada & NASA/JPL/Caltech via REUTERS.NO RESALES.NO ARCHIVES. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY.. (Foto: ESO/NASA/Ritzau Scanpix) Foto: ESO/NASA
Vis mere

I artiklen må de opgive at finde en ikke-biologisk forklaring på forekomsten af fosfin, og det åbner altså muligheden for, at fosfin-forekomsten kan stamme fra liv i en eller anden form.

»Gennem hele min karriere har jeg interesseret mig for, om der er liv andre steder i universet. Jeg er overvældet over, at dette er en mulighed,« siger Jane Greaves.

Hendes team fandt fosfin i Venus’ skyer med det såkaldte James Clerk Maxwell-teleskop på Hawaii.

Og netop skyerne har en mere human temperatur, men det er alligevel ikke noget gæstfrit sted for levende organismer. Skyerne er nemlig mestendels sammensat af svovlsyre, hvilket er en dræber for celler.

Kunstnerisk fremstilling af hvordan fosfin-molekyler svæver over Venus' oveflade.
Kunstnerisk fremstilling af hvordan fosfin-molekyler svæver over Venus' oveflade. Foto: ESO
Vis mere

Så hvis der findes luftbårne mikrober i skyerne over Venus, er de anderledes end noget, vi kender her på Jorden.

I princippet kunne mikroberne gemme sig i en ekstrem modstandsdygtig skal af en slags.

»Men det rejser et nyt spørgsmål: For hvis mikroberne er forseglede i en skal, hvordan spiser de så? Det er en mulighed, men også et paradoks,« siger professor William Bains fra  Massachusetts Institute of Technology (MIT), USA.

Det er vigtigt at understrege, at Jane Greaves og hendes team ikke påstår, at de har fundet liv i Venus’ skyer. De kan bare ikke forklare forekomsten af fosfin med ikke-biologiske årsager.

Og det kan ikke udelukkes, at der rent faktisk er liv til stede i Venus' sky, siger professor Lewis Dartnell fra  University of Westminster

Han er såkaldt astrobiolog og forsker i muligt liv uden for Jorden.

Han tror dog mere på, at der kan findes liv på Mars eller på Jupiter eller Saturns måner, men vil ikke udelukke Venus helt.

»Hvis liv kan overleve i den øvrig del af Venus’ skyer, er det meget opsigtsvækkende. Det kan betyde, at liv måske er ganske udbredt i vores galakse. Måske behøver liv ikke Jord-lignende planeter, og måske kan liv overleve på andre helvedes varme Venus-lignende planeter i hele Mælkevejen.«