Det var de tydelige bidemærker i knoglerne, som for alvor fik franske arkæologer til at spærre øjnene op, da de i 1999 fandt knogler fra seks neandertalere i Rhône-dalen i Provence, Frankrig.
Selvom de to mænd, to kvinder og to børn havde været døde i 120.000 år, begyndte spørgsmålene med det samme at hobe sig op.
For knoglerne var også præget af mærker efter knive. Nogen havde spist de dødes knoglemarv. Det stod hurtigt klart, at de seks neandertalere var blevet ofre for kannibalisme.
Men hvorfor? Var det en rituel handling? Blev de spist på grund af sult?
Det har forskere diskuteret og undersøgt lige siden, og nu giver en akademisk artikel i Journal of Archaeological Science et svar. Det skriver The Times og Science Times.
Arkæologerne peger på sult og desperation som årsag til, at de seks neandertalere tilsyneladende blev slagtet og fortæret med de samme teknikker, som neandertalere klassisk brugte, når de nedlagde og spiste større dyr.
Desperationen tilskrives et tema, vi også diskuterer meget i disse år: global opvarmning.
De seks neandertalere blev nemlig spist i en periode, hvor temperaturerne på jordkloden pludselig steg relativt drastisk.
Det betød også, at vandstanden steg på hele jordkloden, og den kombination havde store konsekvenser for neandertalernes måde at leve på, mener forskerne.
De gik fra at leve og jage i et relativt koldt klima til at befinde sig i et opvarmet klima. Den forandring førte til desperation og underernæring – som altså førte til kannibalisme. Sådan lyder teorien i hvert fald.
Forfatterinden Rebecca Wragg Sykes, der har skrevet en bog om neandertalere, er dog en af teoriens fremmeste kritikere, skriver The Times. Hun mener, at kannibalismen lige så godt kan være et ritual, hvor man viser omsorg for de døde, som det kan være udtryk for desperat sult på grund af et ændret klima.
Debatten raser utvivlsomt videre, selvom det nu er 40.000 år siden, at neandertalere helt uddøde (som egen art eller underart af mennesket, homo sapiens).
