I anledning af 50-årsdagen for månelandingen har Danmarks eneste astronaut, Andreas Mogensen, fundet tid til at svare på de 50 spørgsmål, B.T. har stillet ham om rumfart, livet som astronaut – og, naturligvis, selve månelandingen for 50 år siden.

Han har godt nok ikke selv været på Månen, men han har dog været i rummet. Netop i dag sidder han i Houston i Nasas Mission Control Center og understøtter opsendelsen af Expedition 60 Launch, hvor tre astronauter skal op til den internationale rumstation.

Månelandingen

1 Hvorfor er det egentlig stort, at mennesker har været på Månen?

Først og fremmest er det en enorm teknologisk bedrift. Mennesket har udviklet sig over millioner af år og har nok i meget af tiden kigget op på nattehimlen og undret sig over, hvad det mon var for noget, der hang deroppe.

Apollo 11-astronauten Edwin 'Buzz' Aldrins støvle og fodspor på Månen. Neil Armstrong var dog den første, da han skrev historie som den første, der satte fod på Månen. (Foto: NASA)
Apollo 11-astronauten Edwin 'Buzz' Aldrins støvle og fodspor på Månen. Neil Armstrong var dog den første, da han skrev historie som den første, der satte fod på Månen. (Foto: NASA) Foto: EDWIN ALDRIN/NASA HANDOUT
Vis mere

Månen har altid været været grobund for myter, fantasi og spekulationer, så at vi for 50 år siden landede deroppe, er fantastisk.

Det var første gang, vi satte fod på et andet himmellegeme i universet.

2 Hvad er efter din opfattelse det vigtigste, der kom ud af turen til Månen?

Vi tog til Månen for at opdage Månen, men der skete det, at vi opdagede Jorden, og det var nok det vigtigste. Det var første gang, vi så Jorden som en helhed, hængende i rummet, og det gjorde os mere bevidste. Det var med til at forme begyndelsen på den moderne miljøbevægelse.

Jorden står op over Månen. Det legendariske billede blev taget af astronauter om bord på Apollo 8-missionen den 24. december 1968. Det er det første billede nogensinde af Jorden taget af et menneske i kredsløb om Månen. Foto: (NASA)
Jorden står op over Månen. Det legendariske billede blev taget af astronauter om bord på Apollo 8-missionen den 24. december 1968. Det er det første billede nogensinde af Jorden taget af et menneske i kredsløb om Månen. Foto: (NASA) Foto: HO
Vis mere

3 Tror du, at månelandingen har ændret noget i verden?

Helt sikkert. Et af de mest ikoniske billeder nogensinde blev taget i 1968 af Apollo 8-missionen. Man ser Jorden stige op bag ved Månen. Det ændrede vores selvopfattelse, fordi det ikke viser en masse forskellige lande, men at vi er på én planet, som vi alle deler med hinanden.

4 Hvad synes du selv er det mest spændende ved månelandingen?

At vi beviste, at vi kunne. Selvom det nu er 50 år siden, står det stadigvæk som en kæmpe bedrift – ikke bare at kunne lande, men også rejse sikkert hjem igen.

5 Har du mødt nogen, der har været på Månen?

Ja. Som astronaut er jeg medlem af noget, der hedder The Association of Space Explorers, hvor vi mødes mindst en gang om året, og der kommer også flere af de gamle Apollo-astronauter.

6 Hvad har de fortalt om det?

Det, som jeg kender til deres oplevelser, ved jeg fra deres bøger. Jeg har selvfølgelig masser af spørgsmål, jeg gerne ville have svar på, men jeg er aldrig gået hen til dem og sagt 'Goddag, jeg hedder Andreas, må jeg stille dig en masse spørgsmål?' Det tror jeg, at de er lidt trætte af efter 50 år.

7 Hvad imponerer dig mest ved bedriften for 50 år siden?

Alt det, der lå bag. I 60'erne skulle Nasa ikke blot udvikle løfteraketterne og rumskibet, men også al infrastrukturen. Kontrolcenteret i Houston, opsendelsesramperne i Florida og alt det, som får det hele til at kunne lade sig gøre. Computerindustrien var heller ikke ret udviklet, så når man skulle bruge computere til rumskibet, var man nødt til selv at udvikle dem sammen med industrien.

8 Hvordan er moderne rumfart forskellig fra pionértidens?

Først og fremmest er der sket en enorm udvikling inden for elektronik, som rumfarten har gavn af. Vi skal ikke længere ud og specialbygge alle delene. Nu kan vi bare bestille alle delene og de instrumenter, vi skal bruge. Derfor falder både prisen og udviklingstiden drastisk. Samtidig er komponenterne også langt mindre og mere kompakte. I dag kan man købe satellitter på 10 gange 10 gange 10 cm, der kan en masse. Den slags gør det muligt for firmaer som Google og Facebook at drømme om at levere internet til hele verden ved at opsende tusindvis af den slags.

9 Hvorfor, tror du, vi er stoppet med at tage til Månen?

Man skal forstå historien forud for Apollo-missionerne, hvor der var rumkapløb om at nå Månen først. Amerikanerne var drevet af at slå russerne og bevise for verden, hvem der teknologisk set var dygtigst. Da USA så vandt kapløbet, forsvandt den politiske motivation for at fortsætte. Nasa havde regnet med, at man bare fortsatte, måske mod Mars.

10 Hvorfor skulle vi vende tilbage til Månen?

Hovedformålet med missionerne for 50 år siden var godt nok at plante et flag før Sovjetunionen, men heldigvis samlede man også en masse prøver, som vi nu kan analysere. Vi har dog kun udforsket en meget lille del af Månen, så der er fortsat mange spændende ting at opdage deroppe. Desuden er det en god måde at fremme den udvikling, der skal få os videre ud i rummet. Hovedformålet med bemandet rumfart i dag er at komme til Mars, som er en meget spændende planet, vi gerne vil udforske.

2019 markere 50-året for Apollo 11-missionen, hvor amerikanske astronauter plantede Stars and Stripes i månestøvet. Forud gik et regulært 'rumkapløb' med Sovjetunionen, hvor de to supermagter kappedes om at nå Månen først. (Foto: NASA)
2019 markere 50-året for Apollo 11-missionen, hvor amerikanske astronauter plantede Stars and Stripes i månestøvet. Forud gik et regulært 'rumkapløb' med Sovjetunionen, hvor de to supermagter kappedes om at nå Månen først. (Foto: NASA) Foto: NEIL ARMSTRONG/NASA HANDOUT
Vis mere

At være i rummet

1 Hvordan var tiden op til, at du skulle på din rumfart?

De sidste par uger inden opsendelse er en underlig tid. Man er endelig blevet klar efter fire års træning. Den lange proces er overstået, og man har bestået sine eksamener. To uger inden afgang bliver man så sendt i karantæne på et hotel til Kasakhstan. Helt afskåret fra omverdenen. Tiden går langsomt, men samtidig føles det, som om man bliver båret frem på en kæmpe bølge. Alle arbejder for at gøre én klar. Det hele kulminerer på selve dagen for opsendelsen, hvor man er dybt fokuseret. Alt er gennemgået i en simulator, så man er forberedt. Der er ikke megen tid til at tænke over, hvad der faktisk er ved at ske.

2 Hvad var det mest overraskende for dig, da du kom ud i rummet?

Følelsen af vægtløshed. Man har forberedt sig og trænet til det, men vægtløshed kan man ikke rigtig træne. Man kan få en flyvemaskine til at flyve på en sådan måde, at man kan opnå vægtløshed, men det varer kun i 20-25 sekunder. Slet ikke nok til at forberede én på at bo i vægtløs tilstand. Det lærer man først ude i rummet, hvor det at spise, børste tænder eller sætte et eksperiment op er meget anderledes. På Jorden kan du åbne en værktøjskasse og have dine ting liggende klar. Ude i rummet flyver alting væk fra dig, så du skal hele tiden tænke fremad. Hvis du åbner en pose med værktøj, så skal du virkelig passe på, hvor det hele bliver af.

3 Hvordan er det at sove uden at ligge ordentligt ned?

Der er ingen senge. Man sover i en sovepose, som spændes fast til væggen.

Det føles som den ultimative vandseng, man svæver bare i luften. Jeg var af sted i 10 dage, hvor jeg havde så meget arbejde, at når jeg lukkede øjnene om aftenen, så faldt jeg i søvn med det samme.

Jeg fik godt nok ondt i ryggen af at sove på den måde – når man er vægtløs, har ens arme en tendens til at svæve op foran én, og så får man et svaj i ryggen, som kan give rygsmerter. Jeg lærte efter et par dage at sætte armene fast mellem ryggen og soveposen, så det ikke skete.

4 Hvad er ellers underligt ved at være i rummet?

Man vokser, når man er i vægtløs tilstand. Rygraden bliver ikke presset sammen under vægten af hovedet, så astronauter vokser mellem to og seks cm, når de er i rummet. Det er desværre ikke permanent, når man vender tilbage til Jorden, får man sin normale højde igen.

5 Hvordan føltes det at komme ned på Jorden igen?

Efter blot 10 dage i rummet kunne jeg virkelig mærke, hvor overraskende stærk tyngdekraften er. Det lyder måske underligt, men da jeg landede på Jorden, kunne jeg pludselig mærke, hvor tung min krop var. Når jeg satte mig i en stol, føltes det, som om jeg blev presset ned i den. Bare at gå var besværligt, og jeg skulle virkelig koncentrere mig om at løfte fødderne. Det føltes som at slæbe på tunge vægte. Min balance skulle jeg også genfinde. De første par dage havde jeg en fornemmelse af at slingre fra side til side, når jeg gik.

ESA-astronaut Andreas Mogensen bliver modtaget i Køln, kort efter han er kommet tilbage fra den internationale rumstation ISS. Andreas' kone, Cecilie, og datteren Emily på to år venter spændt. Lørdag den 12. september
ESA-astronaut Andreas Mogensen bliver modtaget i Køln, kort efter han er kommet tilbage fra den internationale rumstation ISS. Andreas' kone, Cecilie, og datteren Emily på to år venter spændt. Lørdag den 12. september Foto: Simon Skipper
Vis mere

6 Hvad tænkte du, da du så Jorden udefra?

9-10 minutter efter opsendelsen kiggede jeg ud ad vinduet og tænkte, hvor utroligt det måtte have været for Jurij Gagarin, som var den første mand i rummet. Han sad i sit fartøj helt alene uden at vide, hvordan det ville være.

7 Hvad ser man, når man kigger på Jorden fra rummet?

Det tager kun halvanden time at flyve hele vejen rundt om Jorden, så på den tid får du set hele kloden. Når du flyver over dagsiden af Jorden, ser du ingen tegn på mennesker.

Den sovjetiske astronaut Jurij Gagarin rammer de amerikanske forsider den 12. april 1961. Han bliver det første menneske, der rejser ud i rummet. Han er 108 minutter om at nå omkring hele kloden. (Photo AFP)
Den sovjetiske astronaut Jurij Gagarin rammer de amerikanske forsider den 12. april 1961. Han bliver det første menneske, der rejser ud i rummet. Han er 108 minutter om at nå omkring hele kloden. (Photo AFP) Foto: -
Vis mere

8 Tænker du anderledes over at være på Jorden  nu hvor du har været væk fra den?

På en måde. Det hele ser ubeboet og fredeligt ud fra rummet. Man ser ingen grænser mellem landene, så man får en fornemmelse af, at det er noget unaturligt og menneskeskabt. Når du ser Jorden fra rummet, får man en fornemmelse af, at det virkelig er én planet, som vi alle sammen deler med hinanden.

9 Hvad savner man mest, når man er ude i rummet?

Jeg nåede ikke at savne det helt store. Måske en kop kaffe om morgenen. Alt, hvad man drikker i rummet, er fra poser. Kaffe drikker man ud af en pose med sugerør. Det er bare ikke det samme.

10 Hvorfor er du personligt så draget af rummet?

Jeg tror, at det er min naturlige nysgerrighed og trang til at udforske mine omgivelser. Jeg vil gerne forstå den verden, jeg er en del af. Det er en spændende opdagelsesrejse, og for mig står månemissionerne som de største opdagelsesrejser, mennesker har foretaget.

Arbejdet som astronaut

1 Hvornår vidste du, at du ville være astronaut?

Det var en drøm, der startede i 4.-5. klasse, hvor jeg første gang lærte om Apollo-missionerne. Dengang var det eventyret og opdagelsesrejsen, der trak, men som jeg blev ældre og begyndte at lære om naturvidenskab, begyndte jeg også at blive interesseret i den videnskabelige side af det.

2 Hvordan planlagde du dit liv frem mod at blive astronaut?

Det kan man ikke rigtig. Der er så få, der bliver valgt, og der skal megen held til også. Der er selvfølgelig nogle generelle ting, man kan gå efter: For at blive astronaut skal du have en naturvidenskabelig uddannelse og karriere, eller også skal du være læge eller pilot. For mit eget vedkommende var jeg gået i den retning uanset hvad.

3 Hvorfor var det lige dig, der kom gennem nåleøjet?

Godt spørgsmål. Jeg havde de rette kvalifikationer, den rette erfaring og den rette personlighed. Det var et langt udskillelsesløb med 9.000-10.000 andre europæere. Det er meget sjældent, at muligheden er der, så da der blev åbnet for ansøgninger i 2008, var interessen stor. Mit hold begyndte i 2009, og holdet før begyndte helt tilbage i 1992.

4 Hvad var det mest overraskende ved din astronaut-træning?

Hvis jeg sammenligner med det, jeg havde forestillet mig som barn, så var den største overraskelse, at man skal lære russisk. Den russiske service-raket er den eneste måde, vi kan komme til og fra rumstationen.

5 Lærte du noget, som du også kan bruge nede på Jorden?

Jamen, der kan jeg jo så sige russisk, som er et meget spændende sprog. Jeg er ikke flydende på russisk, men jeg kan nok raket-teknisk russisk til, at jeg kan tale med over radioen.

6 Hvad var det mest spændende, du arbejdede med på rumstationen?

Jeg udførte en masse spændende eksperimenter, men måske var det mest spændende et dansk forsøg, der gik ud på at filme og fotografere kæmpelyn, der skyder opad, ud mod rummet og ikke ned mod Jorden. Min opgave var at forsøge at fange nogle af disse røde og blå lyn med et kamera. Jeg anede ikke, om det var muligt, men i løbet af mine 10 dage lykkedes det mig at fange dem på film.

7 Er du færdig med at være ude i rummet?

Nej, jeg håber på at komme af sted igen. Jeg har ingen konkret dato, men formentlig får jeg mulighed for at komme af sted igen på et tidspunkt mellem 2022 og 2025.

8 Så du ved, hvad du skal arbejde frem imod i den kommende del af din karriere?

Helt sikkert. Mit håb er at komme på mission igen.

9 Hvad er det sjoveste ved at være astronaut?

Højdepunktet er at være i rummet, det er en kæmpe oplevelse. Vi laver rigtig megen spændende forskning i løbet af dagen, og man er af sted med sine kollegaer, som også er gode venner. Man spiser sammen, hygger sig og kigger ud ad vinduet. Det er nærmest som en højteknologisk campingtur.

Det er selvfølgelig en meget lille del af karrieren, der går med at være i rummet, men på Jorden er det også et spændende arbejde. De fleste dage er forskellige. Nogle dage er der selvfølgelig møder, men andre dage tilbringer jeg under vandet i vores store bassin, hvor vi træner til og forbereder nye rumvandringer.

Andre dage sidder jeg i Houston i Mission Control-centeret og taler med astronauter om bord på rumstationen. Jeg er med til at udvikle og teste nyt hardware, og når jeg har tid, har jeg stadigvæk undervisning i russisk.

10 Vil du anbefale andre at gå den vej?

Helt sikkert! Det er meget svært at kede sig som astronaut.

Fremtidens rumfart

1 Hvad kommer til at kendetegne fremtidens rumfart?

Rumfart kommer til at spille en større og større rolle i vores liv. Allerede i dag er det blevet en del af vores hverdag og infrastruktur, selvom vi måske ikke er opmærksomme på det. Når vi kommer hjem og og trykker på kontakten, så tænder lyset, uden at vi tænker nærmere over, hvordan det egentlig sker. På samme måde tager vi i dag vores mobiltelefoner op af lommen, åbner Google Maps og regner med, at vi kan få kørselsvejledning til, hvor end vi skal hen. Det sidste kan kun lade sig gøre på grund af rumfart. Vil nok også se bemandede forskningsstationer på Månen, ligesom vi har bemandede forskningsstationer i Antarktis. Jeg tror også, at vi på et tidspunkt vil se den slags på Mars.

2 Kommer der en tid, hvor 'alle' kan tage en tur ud i rummet?

Vi er netop nu i gang med at forsøge at forstå, hvad det vil kræve at bo og arbejde i rummet. Jeg er sikker på, at folk med mange penge vil få mulighed for at komme ud i rummet inden for de næste par år, men om det på et tidspunkt bliver billigt nok til, at 'alle' kan tage sådan en tur, det ved jeg ikke.

3 Det ligger ikke ligefor, at Ryanair flyver derud?

Nej. Der ligger nogle helt naturlige begrænsninger. Tyngdekraften er enormt stærk, og vi har ingen ideer til raketter, der er anderledes end dem, vi har i dag, hvor vi bruger enorme mængder af brændstof for at lette fra jorden. Man er begyndt at genanvende raketter, og det kan give en reduktion i prisen, men det er alligevel dyrt i brændstof.

4 Hvad er i din optik den næste store milepæl, som månelandingen var i sin tid?

Det bliver den næste månelanding. Den nye plan er, at vi i 2024 skal vende tilbage til Månen. Det er en målsætning, Trump har lanceret for nylig. Og selvom vi har været der før, så tror jeg, at det vil blive en næsten lige så stor begivenhed som første gang – netop fordi der er gået 50 år.

5 Passer det ikke meget godt med tidspunktet for din næste mission?

Haha, jo! Jeg melder mig meget gerne. Jeg vil meget gerne med til Månen.

6 Der er teknologiske sejre at hente ved at foretage rumfart. Er der i dine øjne også filosofiske eller eksistentielle sejre?

Helt sikkert. Rumfart handler først og fremmest om at udforske, og det handler om langt mere end bare forskning. Det drejer sig også om filosofiske, eksistentielle og måske endda religiøse spørgsmål. Hvem er vi? Hvad er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er universet? Hvad er fremtiden? Det er spørgsmål, som ikke i sig selv er naturvidenskabelige allesammen, men mere filosofiske. Hvad er liv? Hvad vil det sige at være mennesker? Hvad er vores rolle i universet? Rumfart taler til vores trang til at forstå verden omkring os.

7 Kommer vi nogensinde ud af vores solsystem?

På en måde er det allerede sket. Voyager 1 og 2, som blev sendt af sted i 1977, har nu – tror vi – passeret grænsen mellem vores solsystem og resten af universet. Men om vi mennesker nogensinde kommer så langt ud, er et godt spørgsmål. Jeg tør ikke sige nej, for det er noget af det værste, man kan sige, når man taler om fremtiden.

8 Ser du en fremtid, hvor mennesket koloniserer rummet?

Det håber jeg. Jeg kan ikke forestille mig noget mere spændende, end at man en dag om måske 1.000 år kan rejse mellem forskellige solsystemer i Mælkevejen og besøge andre planeter. Det vil være trist, hvis langt størstedelen af universet altid skal være ubeboet og uudforsket.

9 Hvad bliver afgørende for, at vi virkelig kan rykke i forhold til fremtidens rumfart?

Det ville kræve helt nye typer af fremdriftsformer. Raketter med brændstof er slet ikke godt nok til rejser mellem solsystemer. Det vil kræve helt nye energiformer.

10 Nu kigger vi tilbage på 50-året for månelandingen – hvad kigger vi tilbage på om 50 eller 100 år?

At vi sætter mennesker på Mars. Mange spørger, hvorfor vi skal ud i rummet, men jeg tror, at når vi om måske 100 år kigger tilbage, så vil vi kigge tilbage på det på samme måde, som vi i dag kigger tilbage på de europæere, der for 500 år siden rejste ud på verdenshavene og opdagede resten af verden. Vi vil kigge tilbage og sige, 'jamen, selvfølgelig sendte vi mennesker ud i rummet og til Mars!'.

Der har endnu ikke været mennesker på Mars, men Nasa har landet Curiosity Mars-køretøjet på den røde planet. Her indsamler den prøver og sender data tilbage til Jorden. I 2018 frigav Nasa denne 'selfie', som roveren tog med sin robotarm (som siden er redigeret væk i billedbehandlingen). Foto: AFP PHOTO / NASA
Der har endnu ikke været mennesker på Mars, men Nasa har landet Curiosity Mars-køretøjet på den røde planet. Her indsamler den prøver og sender data tilbage til Jorden. I 2018 frigav Nasa denne 'selfie', som roveren tog med sin robotarm (som siden er redigeret væk i billedbehandlingen). Foto: AFP PHOTO / NASA Foto: HO
Vis mere

Blandede rumbolsjer

1 Er der andre som os derude i mørket et sted?

Jeg ved ikke, om der er nogen som os, men jeg er næsten sikker på, at der er andre former for liv. Bakterier, mikroorganismer, planter osv. Jeg kan ikke forestille mig, når der er så mange planeter alene i Mælkevejen, at der ikke skulle være liv på nogle af dem. Der har været intelligent liv på Jorden i utrolig kort tid i forhold til, hvor gammelt universet og Jorden selv er. Måske forsvinder vi mennesker fra Jorden igen inden for 5.000 år, og på lignende vis kan civilisationer være opstået og forsvundet igen andre steder i universet.

2 Hvad er din egen største nysgerrighed i forhold til universet?

Det er netop, om der er liv. Det er det største spørgsmål. Vi har altid haft en fornemmelse af, at Jorden var speciel, og at mennesker var specielle, men jeg tror, at vi kommer til at finde ud af, at liv bare er en naturlig del af universet.

3 Hvad bygger du det på?

Vi begyndte med at tro, at Jorden var centrum for hele universet og alle stjernerne. Så gik vi til at tro, at det var Solen, der var centrum for det hele, men det viste sig også at være forkert. Langsomt viser det sig, at vi bor på en helt almindelig planet, der kredser om en helt almindelig stjerne. Det vil sikkert også vise sig, at vi blot er ét eksempel på masser af liv ude i rummet.

4 Hvad siger du til dem, der ikke tror på, at vi overhovedet har været på Månen?

Det ved jeg ikke… For mange er det nærmest blevet en religion og en besættelse. Lige meget, hvilke beviser man kommer med, så nægter de at tro på dem. Det er ligesom dem, der tror, at Jorden er flad.

5 Så du kan bekræfte, at Jorden virkelig ER en kugle, når man ser den fra rummet?

Det kan jeg uden tvivl.

6 Har du en god playliste med rum-sange?

Ikke rigtig. Men jeg kan anbefale David Bowies 'Space Oddity', som astronauten Chris Hadfield lavede en version af på rumstationen.

7 Hvilken film om rumfart er din yndlings?

Af nyere film vil jeg sige 'Interstellar'. Den kunne jeg virkelig godt lide.

8 Har I, der har været ude i rummet, et hemmeligt håndtegn eller håndtryk, som kun I kender?

Haha, nej, det har vi ikke.

9 På en skala fra 1 til 10, hvor sejt er det så at have en autosignatur på sin e-mail, hvor der står ESA og NASA?

Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er ret sejt. Nogle gange, når jeg selv ser det, så tænker jeg 'hold da kæft! Tænk, at jeg kan skrive 'astronaut''. Jeg synes stadig, det er lige så spændende, som da jeg drømte om det som helt lille.

10 Er der et spørgsmål, du mener, jeg burde have stillet?

Nej. Jeg tror efterhånden, vi har været omkring det meste...