Tyk havis smelter for første gang nogensinde: 'Skaden er allerede sket'

Klimaforskerne har fået et chok. De troede, at havisen nord for Grønland ville være den sidste havis, der ville være tilbage på kloden, men nu er den begyndt at smelte og drive væk fra kysten - for første gang siden forskerne begyndte at overvåge området med satellitbilleder.

»Det er ikke set før, at den del af havet har åbnet sig op,« siger den danske professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, som leder det norske center for klimaforskning, Nansen-centret i Bergen, til TV 2.

Det foruroligende fænomen skyldes, at Aktis har været ramt af høje temperaturer i både februar og august. Hvor termometeret plejer at stå på omkring 20 minusgrader i den artktiske vinter, blev der i februar pludselig målt 10 plusgrader. Det betød, at havisen i stedet for at vokse, som den plejer på den årstid, begyndte at smelte.

3. august kom temperaturen helt op på 17 grader, og det fik havisen til at smelte langt hurtigere, end den plejer om sommeren. Det fik isen langs kysten til at forsvinde helt med det resultat, at havisen er blæst væk fra kysten end nogensinde før. Normalt når isen end ikke at smelte om sommeren, fordi den bliver flere meter tyk i løbet af vinteren.

»Jeg kan ikke sige, hvor længe dette åbne stykke vand bliver ved med at være åbent. Men selv om det så skulle fryse til allerede i løbet af nogle få dage, så er skaden allerede sket. Den tykke, gamle havis er blevet skubbet væk fra kysten til et område, hvor den lettere vil smelte,« siger Thomas Lavergne fra Norges meteorologiske Institut til The Guardian.

I et tweet, hvor han deler satellitbilleder af den drivende havis, kalder han fænomenet 'smukt, men skræmmende'.

En klimarapport fastslog i foråret 2017, at temperaturstigningerne i Arktis de seneste 50 år har været mere end dobbelt så høje som den gennemsnitlige, globale temperaturstigning - primærrt på grund af de stigende udslip af drivhusgasser, skriver DR.

Rapporten anslår, at vandstanden i år 2100 vil blive op til 75 centimeter højere end i dag på verdensplan, hvis vi ikke reducerer udledningen af drivhusgasser.