DMI har varslet 'farligt vejr' i størstedelen af Danmark hele lørdagen. Lørdag sidst på aftenen lader det til at være løjet af.

Togtrafikken er så småt ved at blive genoptaget mellem Sorø og Slagelse, efter at et væltet træ tidligere lørdag aften indstillede tografikken. Det oplyser pressevagten hos DSB.

- Vi er så småt begyndt at køre igen, men det varer lige lidt, inden trafikken er helt normaliseret, lyder det.

Christopher Mortensen, der er pressemedarbejder ved Banedanmark, fortæller omkring klokken 22, at man stadig arbejder på stedet.

- Vi er stadig på sagen, og vi forsøger at få problemet løst. Men dieseltog, som blandt andet er IC3 og IC4, kører dog igen, bekræfter han, ifølge ritzau.

Han tilføjer, at det angiveligt er uvejret, der er årsag til, at træet væltede.

I livebloggen nedenfor kan du se, hvordan uvejret har ramt:

/ritzau/