Et stormvejr blev varslet allerede fredag. Nu har det ramt Danmark. 

Ved Thorsminde i det nordlige Vestjylland er der blevet målt et vindstød på 25,5 meter i sekundet - og det svarer til stormstyrke.

Sådan skriver TV 2. 

Videre lyder det, at middelvinden kan nå stormende kuling i løbet af dagen. 

Storm bliver målt som værende 24,5 til 28,4 meter i sekundet, mens stærk storm måler fra 28,5 til 32,6 meter i sekundet. 

Dernæst kommer orkanen, der måler mere end 32,6 meter i sekundet. 

Fredag viste prognoser, at mandagens vejr ville blive både vådt og blæsende. 

På det tidspunkt var styrken på vind og mængden af regn endnu usikker. 

B.T. følger udviklingen i løbet af dagen.