Sommeren i Danmark har været rigtig, rigtig varm, og det samme har været tilfældet i resten af Europa. Vejrkort viser, at temperaturerne er skyhøje i et historisk perspektiv, men er det ensbetydende med, at den globale opvarmning for alvor har sat sit præg, eller er hedebølgen blot et tilfældigt vejrfænomen?
»Der er ingen tvivl om, at langt hovedparten af den ekstreme sommer i Danmark og Europa er en tilfældighed. Men der er da kommet et ekstra skub fra den globale opvarmning,« understreger Eigil Kaas, der er professor i Klima- og Meteorologi ved Niels Bohr Institutet.
Kortet nedenfor forestiller prognosen af det europæiske vejr på lørdag den 4. august 2018. Især nede omkring Spanien og Portugal kan man se den lilla farve, der indikerer, at vi kommer op på grader omkring de 40.
Det bliver dog først rigtig interessant, når vi kigger på det nedenstående billede. Her har man taget prognosen for lørdag og sammenligner den med gennemsnittet af den samme dato i perioden fra 1981 til 2010. Kortet viser dermed, hvor meget temperaturerne afviger fra gennemsnittet.
Næsten hele kortet er rødt og lilla, hvilket altså viser, at graderne på lørdag er mellem 5 og 15 højere end gennemsnittet for de 29 år, som der er sammenlignet med. Men den ændring er altså mest af alt et tilfælde, fortæller Eigil Kaas.
»Hvis man havde haft den samme 'vejrsuppe' for 100 år siden, så havde juli stadig været enormt varm, men temperaturen havde været cirka halvanden grad lavere. Her kan man snakke om den globale opvarmning, men en meget stor del af det er altså en tilfældighed. Vi havde eksempelvis også en rigtig, rigtig varm sommer i 1947. Sådan noget sker en gang imellem,« siger han.
Jørgen Ejvind Olsen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, understreger også, at hedebølger som vejrfænomen altid har fundet sted, men at vi heller ikke længere kan se bort fra global opvarmning, når vi snakker om klimaet.
»Man kan ikke bare tage et enkelt år med massiv varme og sige, at der er tale om global opvarmning, men nu har der været så mange år med ekstreme varmegrader, at man ikke længere kan undgå at se det som et klart tegn. Vi har generelt set, at klimaet bliver mere ekstremt med større variation,« fortæller Jørgen Ejvind Olsen.
Generelt skal vi altså forvente, at næste sommer lige så vel kan minde om i fjor, hvor danskerne valfartede til udlandet for at få sol og varme.
Klimaforskerne nævner samtidig begge to, at vi fremover nok kommer til at se en ændring i, hvordan der falder nedbør:
»Der er noget, der tyder på, at den mængde nedbør, der kommer i fremtiden, vil falde anderledes. Der vil falde mere regn på én gang, men til gengæld vil det regne sjældnere. Det vil altså blive hårdere at være landmand,« siger Eigil Kaas.
