Hedebølgen er på vej, og lørdag kan Danmark slå varmerekord. 

Men selvom du arbejder udendørs, og man under en hedebølge ofte hellere vil ligge ved en poolkant end at arbejde hårdt fysisk, kan varmefri ikke komme på tale. 

Det udtaler vicedirektør i Dansk Industri, Signe Philip Tychsen, i en pressemeddelelse, ifølge DR.

»I Danmark opererer vi ikke med 'varmefri', men når temperaturen stiger så meget, findes der en række greb, arbejdsgivere kan tage for at sikre de bedst mulige arbejdsforhold,« siger hun.

Selvom du ikke kan få ekstra fri fra dit arbejde under hedebølgen, er det altså stadig arbejdsgiverens ansvar at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø.

»Det kan for eksempel være at stille vand til rådighed og sørge for pauser med jævne mellemrum – enten udenfor eller i lokaler, hvor temperaturen kan bringes ned under 25 grader,« siger vicedirektør Signe Tychsen Philip.

Det er især lørdag, at heden for alvor rammer Danmark, hvor der potentielt kan blive over 35 grader. 

Læs mere om det HER.