»Dette er Bidens sidste chance for at gøre noget stort.«
De seneste dage er der sivet nogle helt særlige meldinger ud fra administrationen under den amerikanske præsident – og hvis de står til troende, kan de få omfattende konsekvenser.
Det var blandt andet The New York Times og Reuters, der søndag på baggrund af forlydender fra flere kilder kunne berette om, at Joe Biden skal have givet grønt lys til, at Ukraine må bruge langtrækkende amerikanske våben mod mål i Rusland.
Tirsdag kom det så frem, at Ukraine, ifølge Rusland, har ramt mål på russisk terrotorium med ATACMS-missiler - Army Tactical Missile Systems - der har en rækkevidde på op mod 300 kilometer.
Hvis der er hold i de forlydender, vil det ifølge den pensionerede generalløjtnant Arne Bård Dalhaug sende et stærkt signal.
Både til den russiske præsident, Vladimir Putin, og til lederen af det hermetisk lukkede Nordkorea, Kim Jong-un, forklarer han i et interview med Dagbladet.
»Beslutningen (om at give grønt lys, red.) repræsenterer en betydelig ændring i USAs politik i krigen mellem Ukraine og Rusland,« siger Arne Bård Dalhaug.
Indtil nu har det kun været tilladt for de ukrainske styrker at bruge amerikanske våben med en kortere rækkevidde i russisk-besatte dele af Ukraine og i grænseområderne.
Holdningsskiftet – såfremt forlydender er korrekte – vil i så fald ske omkring to måneder før, at den kommende amerikanske præsident, Donald Trump, tages i ed og skifter Joe Biden ud i Det Hvide Hus.
Det vil også ske i kølvandet på flere måneder med opfordringer fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der længe har forsøgt at få tilladelse til at bruge bruge amerikanske våben til at ramme russiske militære mål langt fra landets grænse.
Det skyldes ikke mindst, at flere tusinde nordkoreanske soldater anslås at være blevet placeret på russiske militærbaser.
Flere af dem tæt på den ukrainske grænse i Kursk.
Det er en udvikling, som har vakt stor bekymring i både Washington og i Kyiv, lød det ifølge Reuters fra en unavngiven amerikansk embedsmand i weekenden.
Over for Dagbladet vurderer Arne Bård Dalhaug også, at Nordkoreas rolle i krigen kan have spillet en rolle i holdningsændringen hos Biden.
»Jeg tror, at beslutningen om at sende nordkoreanske soldater ind i krigen har vejet tungt på vægtskålen i Bidens beslutning. At soldater fra Nordkorea går ind i kampene repræsenterer en alvorlig ændring og en kraftig optrapning af krigen,« siger Dalhaug til det norske medie.
Hverken Det Hvide Hus eller det amerikanske udenrigsministerium har kommenteret på forlydenderne om holdningsskiftet hos Joe Biden.
Heller ikke Vladimir Putin har reageret på meldingerne.
Dog har hans talsmand, Dmitrij Peskov, mandag udtalt til journalister, at »hvis en sådan beslutning er blevet truffet, betyder det en helt ny spændingsspiral og en helt ny situation med hensyn til USAs involvering i denne konflikt«, skrev BBC.
Peskov beskyldte videre Biden-administrationen for at »hælde benzin på bålet og fortsætte med at puste til spændingerne omkring denne konflikt«.