Trump i kovending: Dropper livestream af henrettelse
Nidal Hasan henrettelse skulle have være sendt live, men den idé bliver nu droppet.

Nidal Hasan henrettelse skulle have være sendt live, men den idé bliver nu droppet.

Verden kommer alligevel ikke til at kunne følge med, når Nidal Hasan skal henrettes.
Det fastslår Donald Trump torsdag på Truth Social.
Den tidligere major og psykiater i den amerikanske hær blev i 2013 dømt til døden for masseskyderiet på militærbasen Fort Hood i Texas fire år tidligere.
Her dræbte Dan amerikansk-fødte muslim 13 mennesker og sårede 32.
Planen var ellers, at henrettelsen ved skydning skulle livestreams.

Forsvarsminister Pete Hegseth havde ligefrem slået fast, at offentligheden skulle kunne se den.
Men planerne har udløst massiv kritik. Blandt andre FN har advaret om, at en livestreamet henrettelse ville være at sidestille med en offentlig henrettelse og være i strid med forbuddet mod tortur.
Nu trækker Trump stikket.
I sit opslag kalder han Hasan for en »meget ond mand« og skriver, at en livestream efter hans mening kunne have sendt et stærkt signal om, hvordan USA behandler terrorister.
Men kritikken har fået ham på andre tanker.
»Mange meget gode og velmenende mennesker vil helst ikke se ham dø,« skriver Trump.
Henrettelsen bliver dog ikke aflyst.
Hasan skal fortsat henrettes ved skydning som planlagt, mens de nærmeste pårørende til ofrene får mulighed for at overvære det fysisk.
»De fortjener at se RETFÆRDIGHED,« skriver Trump.
Over for Reuters har Eugene Fidell, ekspert i militærret ved Yale Law School, tidligere kaldt ideen om en livestreamet henrettelse for hidtil uset.
Nidal Hasan arbejdede som psykiater og major i den amerikanske hær, inden han den 5. november 2009 åbnede ild på Fort Hood.
Han har forklaret tilbage i 2013, at han regnede sig som en muslimsk kæmper, der ville straffe USA for krigene i Afghanistan og Irak.