Lyt til artiklen

Hænderne glider langsomt ned langs lårene, mens øjnene kigger intenst ind i spejlet.

Kontrolleret bøjer hun ned på gulvet i armene på sine to guldklædte dansepiger, og de tre kvinder vikler sig ind og ud af hinanden i sensuelle bevægelser.

Stripteaserinden Nina Blak, med kunstnernavnet Miss Nuna, er i fuld gang med træning til sexmessen Erotic World, som bliver afholdt 4., 5. og 6. oktober. B.T. har fulgt hende i forberedelserne op til.

Pigerne øver showet 'Black Swan', som skal udføres på den store scene på messen. Et sted, hvor der er plads til større sceneshow og mere kunstnerisk udfoldelse. Nina Blak har nu i to og et halvt år haft en aftale med Erotic World om, at det er hende, der leverer show til den store scene.

Miss Nuna har to dansepiger med på scenen, som ikke smider tøjet.
Miss Nuna har to dansepiger med på scenen, som ikke smider tøjet. Foto: Camilla Bøgeholt Lund
Vis mere

»De har udpeget mig til at være the queen of striptease. Det vil sige, at jeg har toppet, og jeg er nået rigtig langt og er blevet udset af Erotic World til at være den mest eksklusive stripteaser,« forklarer Nina Blak.

Dronning er ellers ikke et stempel, der tidligere har præget Nina Blaks liv.

Nina Blak gør det hurtigt tydeligt, at hun foretrækker at omtale sig selv som stripteaser i stedet for stripper:

»Det lyder mere elegant. Det er jo et eller andet sted det samme. Men dét har jeg det bare bedre med. Essensen af det, jeg laver, ligger i ordet tease. Der skal efterlades noget til fantasien,« uddyber Nina Blak.

Nina Blak mangler at få bygget podiet færdigt til det store show på Erotic World.
Nina Blak mangler at få bygget podiet færdigt til det store show på Erotic World.
Vis mere

Karrieren med striptease begyndte for 12 år siden. På diskotekerne i provinsen blev hun betaget af de dansepiger, der kom og optrådte. Da Nina Blak nåede til et sted i sit liv, hvor der skulle ske noget nyt, tog hun kontakt til et eventbureau.

»Fra den ene dag til den anden kom jeg i kontakt med nogle sider af mig selv, som jeg aldrig har været bekendt med. Arbejdet med catwalk, holdning og kropskontakt fik mig i kontakt med mine kvindelige sider og ændrede synet på mig selv.«

Nina Blaks beskrivelse af sig selv, før hun begyndte at strippe, er en rigtig drengepige, der hang ud med drengene på deres værksteder i Nakskov på Lolland.

Derfor kom det også som et chok for de fleste i hendes omgangskreds, at olien og svensknøglen blev skiftet ud med lange negle og høje hæle.

Der er tænkt over alt fra koreografi til musik og tøj, når Miss Nuna går på scenen under Erotic World.
Der er tænkt over alt fra koreografi til musik og tøj, når Miss Nuna går på scenen under Erotic World.
Vis mere

»Jeg havde ikke selvtillid, inden jeg begyndte at strippe. Men jeg fandt ud af, at stripteasen gav mig en vanvittig selvtillid. Jeg blev høj på mig selv. Når du bruger kroppen og bevæger dig, skaber det en helt særlig energi til dit mindset.«

Mange ville nok tænke præcist det modsatte om en kvinde, der stripper. At du netop gør det, fordi du har lavt selvværd eller dårlig selvtillid og søger bekræftelse udfra?

»Jeg kan godt forstå, hvis folk tænker, at jeg bare mangler opmærksomhed. Og sådan er det måske også for nogle kvinder. Jeg kan jo kun tale for mig selv. Jeg har vokset en selvtillid. Jeg føler ikke, at jeg søgte opmærksomheden, jeg blev mere afhængig af det boost, det gav til mig selv.«

Striptease blev på mange måder en redning for Nina Blak fra et liv i provinsen med stoffer, rodløshed og svigt fra nære relationer:

»Striptease betyder rigtig meget for mig. Det har udviklet mig igennem de sidste 12 år med at finde frem til mig selv. Jeg har brugt det på tidspunkter igennem livet, hvor det har været hårdt.«

Det har ikke kun været det kick, hun fik, når hun var ude at optræde, som har hjulpet hende:

»Det har også hjulpet mig i privaten, hvor jeg bedre har kunnet skabe nærvær omkring mig selv. Jeg har virkelig lært at elske mig selv alene.«

B.T. har fulgt Nina Helene Blak i forberedelserne op til messen og livet som stripper på godt og ondt. Følg med fredag, hvor Nina Blak og hendes kæreste åbner op for, hvordan hendes job påvirker deres parforhold.