Charlotte og Lars laver aldrig noget sammen mere og er gledet fra hinanden. Og nu vil Charlotte skilles – måske. Parret er i terapi hos psykoterapeut Rikke Thuesen, som guider dem til at finde tilbage til det fællesskab, de følte engang.
»Jeg er gået fra ham, men er kommet i tvivl, om det er den rigtige beslutning. Så vi er her for at finde ud af, om vi skal give det en ekstra chance, eller om det er bedre for alle, at vi skilles.«
Ordene kommer fra Charlotte, som er i 40'erne, og som sidder lidt uroligt i sofaen og gnider håndfladerne mod hinanden.
Jeg retter opmærksomheden på hendes mand, Lars, som sidder roligt og kigger opmærksomt på hende.
Hvad kunne du ønske dig? spørger jeg.
Svaret kommer prompte:
»At få redskaber til at vise, at jeg elsker og vil Charlotte, og at vi kan redde vores familie. Jeg vil helt klart gøre alt, for at vi bliver sammen.«
Parret er et typisk par i 40'erne – de har to børn i 8-10-års-alderen, og de har hus, have, familie, gode venner, aktivt liv, masser af ting på to-do-listen. Hun har skiftet job for fem år siden. Efter mange år i en presset performancebranche med overarbejde og overnatninger ude og mange aftenaktiver og et liv levet i hovedet, som hun selv udtrykker det, vågnede hun op med hjertebanken og stresssymptomer, tog konsekvensen og sagde op og begyndte på en personlig udviklingsrejse. Nu prioriterer hun i langt højere grad væren og det at nyde øjeblikket og tage den med ro, og hun har fundet et job, der giver mening for hende, og hvor der er plads til fordybelse. Han er fortsat i samme gænge, og det virker, som om de mangler noget fælles fodslag.
Fortæl mig lidt om jeres situation, opfordrer jeg.
»Skal jeg starte?« spørger hun.
»Ja, det er du nok bedst til,« svarer han.
»Jamen, som sagt blev jeg syg, sagde op, begyndte på meditation og fordybelse, og jeg fandt en stor værdi i det spirituelle. Nu virker det, som om Lars ikke rigtigt er fulgt med, som om han bare er gået i stå, jeg kan ikke finde ham. Han gemmer sig derude og laver en masse projekter i huset og i haven, men vi er aldrig sammen – det er, som om han undgår mig og os, vi laver aldrig noget sammen mere.«
Kan du genkende det? spørger jeg Lars.
»Ja, det kan jeg godt. Jeg føler hele tiden, jeg ikke kan gøre noget rigtigt. Og så er det nemmere bare at gå ud og lave noget udenfor. Det ved jeg da, jeg kan finde ud af…«
Så hvordan har du det?
»Rigtig dårligt,« svarer Lars. »Jeg forstår faktisk godt, at Charlotte er træt af det hele. For jeg er jo nærmest blevet usynlig og deltager ikke i noget – jeg arbejder bare.«
Parallelle liv
Hvad er forskellen på før og nu? Hvad var det, der fungerede, da det fungerede, spørger jeg parret. Charlotte svarer:
»Før var vi gode til at lave projekter sammen, og så snakkede vi meget om vores arbejde. Vi arbejdede jo inden for samme felt og brugte meget tid på at sparre og tænke tanker sammen og udvikle nye ting. Og så var vi faktisk gode til at holde pauser sammen. Jeg har altid taget mig af det indenfor og Lars af det udenfor, men vi var så gode til at holde frokost og pauser sammen og ligesom mødes lidt der.«
Er der mere?
»Ja, vi var også gode til at tage på kajakture og vandre. Det gør vi heller aldrig mere…«
Det lyder, som om I har mistet det, I var fælles om, og derfor mistet kontakten. Kan der være noget om det?
»Ja,« siger Charlotte.
»Det er, som om vi lever parallelle liv og ikke har noget fælles. Og så føler jeg mig ensom. Derfor har jeg tænkt, at det måske er nemmere at være selv… Altså, det at bo sammen og så føle sig ensom, det er virkelig skidt.«
Jeg opfordrer parret til at lave en fælles liste over de ting, parret synes er sjove at gøre sammen. Der, hvor de føler et fællesskab. Og så begynde at få lavet nogle rutiner med at prioritere samværet.
»Det tror jeg er en god ide. Den er jeg med på,« svarer Lars.
Parret laver en liste som hjemmearbejde, hvor de finder ting, de kan gøre sammen. Og ved fælles hjælp får de sat både par- og familieaktiviteter i kalenderen. Til den opfølgende samtale fortæller de, at de langsomt er ved at føle sig tættere på hinanden. At de nu arbejder på at få et stærkere fællesskab.
Fem veje til at finde hinanden igen
Gå tilbage i tiden
Det kan være en fordel at gå på opdagelse i fortiden og se på de ting, I gjorde sammen i begyndelsen af jeres forhold. Noget af det gjorde I måske for at fornøje den anden, men måske er der gamle aktiviteter, I kan finde frem og få glæde af igen. Og under alle omstændigheder vil I frembringe gode og hyggelige minder fra jeres fortid – som måske minder jer om alt det, I finder værdifuldt ved hinanden.
Hurtige og langsomme aktiviteter
Sørg for at lave et godt miks af ting, I kan gøre sammen – både lette og svære. Mange er for ambitiøse og vælger aktiviteter, som kræver forberedelse, tid, og stort engagement, som kajakroning, kitesurfing eller finere madlavning – og så er det krævende og anstrengende. I skal også finde små aktiviteter, I kan mødes om, for eksempel en aftengåtur på 20 minutter, en kop kaffe, et spil yatzy eller et afsnit af en fælles serie, hvor I sidder tæt i sofaen.
Få aftalerne i kalenderen
Hjælp jer selv ved at få lagt aktiviteterne i en kalender. Ellers risikerer I fiasko. Kalendersæt mindst to aktiviteter af større karakter og et par små aktiviteter oveni, så I kan komme i gang med at skabe nye gode vaner.
Få det til at ske
I skal holde jeres aftaler. Især i den første tid, hvor det hele er lidt sårbart. Hvis livet spænder ben, og I må aflyse en aftale, så sørg for med det samme at få en ny dato i kalenderen. Ellers kan det skride, og I skuffer hinanden, hvilket kan gøre skade på det arbejde, I gør med jeres parforhold. Hæng gerne listen over aktiviteter, der skaber glæde, op på køleskabet. Så er I mere tilbøjelige til at huske det og måske smide en af de hurtige aktiviteter ind i hverdagen til glæde og gavn.
Vær åbne
Tag ja-hatten på. Når I brainstormer over de ting, I kan lave sammen for at komme tættere på hinanden og få et større fællesskab, så tag ja-hatten på. Husk på, hvordan I havde det, da I mødtes, og du glad sagde ja til at gå med til ringridning, fodbold eller stramajsyning, fordi du gerne ville gøre et godt indtryk. Du skal selvfølgelig ikke tvangsindlægges til et 18 ugers svejsekursus, men det at tjekke forskellige ting ud kan medføre, at I finder nye sjove ting at gøre sammen – og måske får nogle gode grin.
