Der var smæk på farvede kjoler og glimmer på skoene, da Dronningen inviterede til nytårstaffel på Amalienborg 1. januar.

»Man kan mærke, at det er en regering, som snart skal til valg og har siddet noget tid.

De har efterhånden erfaring med at klæde sig på i gallatøj, og de giver den gas.«

Sådan siger Anne Axholm, chefredaktør på modemagasinet IN, der var begejstret for valget af tøj tirsdag aften.

Hendes dom er, at ministrene har knækket koden.

Der var dog nogle, der kunne have taget bedre valg.

Pia Kjærsgaard
Folketingets formand - seks ud af seks stjerner
Man kan se, at Pia Kjærsgaard har fundet sin gallastil. Hun vælger tit silkekjoler med bindebånd, som er godt til at hænge ordener i. Hun har klædt sig til perfektion.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018)
Folketingets formand, Pia Kjærsgaard. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018) Keld Navntoft

Mette Bock
Kultur- og kirkeminister - to ud af seks stjerner
Det er en yndig farve, som står godt til hendes hår, men snittet er alt for sikkert. Hun undersælger sig selv og sin figur med de mørke striber ned langs siden. Det er en måde at slanke, men jeg var næsten ved at sige, at Bock kan bære alt.

Mette Bock og Anders Samuelsen, som er bror og søster, ankommer til festlighederne. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018)
Mette Bock og Anders Samuelsen, som er bror og søster, ankommer til festlighederne. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018) Keld Navntoft

Dronning Margrethe
Seks ud af seks stjerner
Dronningen beviser, at hun har helt styr på sagerne. Hun bærer koral, der er kåret som årets farve. Jeg mener, det er en kjole, vi har set før, og det binder en flot tråd til hendes nytårstale, hvor hun talte om miljøet.

Dronning Margrethe var i en koralrød kjole, som er årets farve. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Dronning Margrethe var i en koralrød kjole, som er årets farve. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) Keld Navntoft

Prinsesse Marie
Fire ud af seks stjerner
Hun kan jo bære alt, men det bimler og bamler. Der sker meget med den todelte kjole, også når der er glimmer på skoene. Det går dog, da hun kan bære alt med sin alder og teint.

Prinsesse Marie var klædt i gyldne nytårsfarver, som eksperten mente var fin til hendes teint.
Prinsesse Marie var klædt i gyldne nytårsfarver, som eksperten mente var fin til hendes teint. Keld Navntoft

Ulla Tørnæs
Minister for udviklingssamarbejde - to ud af seks stjerner
Farven er umiddelbart meget lys til et vinterbal. Desuden er det svært at se, om det er en todelt kjole, og der er lidt for bare arme. Blondekanten i kraven er også en tung kontrast til kjolen.

Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, ankommer til Nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet i Christian VII's Palæ, Amalienborg i København, tirsdag den 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018)
Minister for udviklingssamarbejde, Ulla Tørnæs, ankommer til Nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet i Christian VII's Palæ, Amalienborg i København, tirsdag den 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018) Keld Navntoft

Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation - tre ud af seks stjerner
Farven er utrolig smuk til hende, men snittet er meget sikkert. Jeg tænker, det er sådan en kjole, man kunne have haft på til et gymnasiebal.

Skatteminister Karsten Lauritzen og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, ankommer til nytårstaffel tirsdag den 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018)
Skatteminister Karsten Lauritzen og minister for offentlig innovation, Sophie Løhde, ankommer til nytårstaffel tirsdag den 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018) Keld Navntoft

Eva Kjer Hansen
Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde - tre ud af seks stjerner
Hun kan godt bære udskæringen, men skuldrene er for bare. Desuden sker der for meget med glimmer på både top og nederdel. Farven er dog rigtig god til hende.

Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Eva Kjer Hansen, ankommer til Nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet i Christian VII's Palæ, Amalienborg i København, tirsdag den 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018)
Minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, Eva Kjer Hansen, ankommer til Nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet i Christian VII's Palæ, Amalienborg i København, tirsdag den 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018) Keld Navntoft

Thyra Frank
Ældreminister - fire ud af seks stjerner
Man lægger ikke så meget mærke til hende resten af året, men til sådan nogle ting her 'rocker' hun den. Håret trækker dog fra. Der er lidt for meget puddel over det.

Ældreminister Thyra Frank ankommer til nytårskur og -taffel 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018)
Ældreminister Thyra Frank ankommer til nytårskur og -taffel 1. januar 2019. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018) Keld Navntoft

Inger Støjberg
Udlændinge- og integrationsminister - fem ud af seks stjerner
Støjberg var bedårende og er en af dem, der virkelig har fundet sin stil. Det så godt ud med matchende clutch, nederdel og overdel, som var i forskellige materialer.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018)
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. (Foto: Keld Navntoft /Ritzau Scanpix 2018) Keld Navntoft

Kronprinsesse Mary
Seks ud af seks stjerner
Hendes kjolevalg er virkelig interessant. Vi er ikke vant til at se hende i så mørke farver. Desuden er koralmønstret en reference til bevaring af oceanerne og kronprinsessens tasmanske ophav. Hun er formfuldendt klædt.

Kronprinsparret ankommer til aftenens festligheder på Amalienborg.
Kronprinsparret ankommer til aftenens festligheder på Amalienborg. Keld Navntoft