Den fængslede iranske instagramstjerne Sahar Tabar, der er kendt for at forandre sit udseende til en 'zombie', som ligner Angelina Jolie, er blevet vist på det statslige iranske tv.

Årsagen er, at fjernsynet (IRTV2), der er kontrolleret af myndighederne, ville vise befolkningen et eksempel på 'hvordan sociale medier har medvirket til at ruinere et liv'.

Hun optrådte på tv næsten en måned efter at være blevet arresteret med tiltaler om blasfemi, opfordre til vold, at få indkomster fra ulovlige kilder og endelig at opfordre til korruption af ungdommen.

Gennem hele interviewet blev den 22-årige introduceret som en 'zombie'.

Sahar Tabar på et photoshopped billede.
Sahar Tabar på et photoshopped billede. Instagram

Hun blev fremvist som et eksempel på, hvordan 'det galskab det er at være berømt på de sociale medier, kan ødelægge et liv,' rapporterer BBC.

IRTV2 gjorde en dyd ud af at pointere, at Sahar Tabar var det eneste barn af et skilt par.

Hun kunne have gået på universitetet nu, hvis det ikke var fordi hun opførte sig 'mærkeligt' online.

»Min barndoms drøm var at blive berømt,« sagde Tabar i interviewet, mens hendes ansigt var bevidst forvrænget.

Sahar Tabar (tv.) forsøger at ligne Angelina Jolie på det midterste billede.
Sahar Tabar (tv.) forsøger at ligne Angelina Jolie på det midterste billede. Instagram

»Jeg så at folk fulgte hvad jeg gjorde, og da likene voksede, så følte jeg, at jeg gjorde det rigtige.« Det skriver New York Post.

Hun blev verdensberømt i 2017 efter hun påstod at hun havde fået foretaget '50 operationer', for at komme til at ligne Angelina Jolie.

Hun viste et - kraftigt photoshoppet - billede af sig selv.

»Jeg ser for øjeblikket ikke ud som mine photoshoppede billeder,« indrømmede hun under interviewet med IRTV2.

Sahar Tabar til venstre og til højre, med Angelina Jolie i midten.
Sahar Tabar til venstre og til højre, med Angelina Jolie i midten. Iransk tv kanal 2

Tabar nægtede for øvrigt i det nylige interview, at hun prøvede at ligne Angelina Jolie. I stedet prøvede hun at ligne en af figurerne i tegnefilmen 'Corpse Bride' fra 2005.

Ifølge den iranske tvstation indrømmede Tabar, at 'vulgaritet på de sociale medier får en masse klik'. Hvis hun ikke havde fulgt den vej, så havde hun været 'i et bedre sted netop nu,« ifølge Gulf News.

»Min mor fortalte mig at det var på tide at stoppe, men jeg hørte ikke efter,« sagde Sahar Tabar.

»Nogle gange kan ordene fra en fremmed eller en ven være mere vigtige end fra ens mor.«

Tabar blev arresteret efter mange klager fra offentligheden om hende.

For øvrigt er Instagram det eneste sociale medie, der er tilladt i Iran. Både Facebook og Twitter er forbudt.