Da den ukrainske præsident Zelenskyj i midten af april stillede sig frem i en velproduceret video, var det et nybrud.

Over store dele af verden blev øjnene spærret op. For det, præsidenten kunne fremvise, var ikke bare vildt. Det var en revolution, der bør gøre hans russiske modstander, Vladimir Putin, nervøs.

Videoen fra Volodymyr Zelenskyj var nøje planlagt.

Den blev publiceret 13. april på den såkaldte 'Armourer Day', der løst oversat kan benævnes som 'Våbenproducenternes Dag'.

Det, omverdenen i første gang hæftede sig i ved videoen, var en specifik udmelding fra præsidenten om, at en ukrainsk robot-enhed for første gang havde formået at indtage et russiskbesat område i det østlige Ukraine og holde det. Helt uden mennesker.

Det i sig selv var lidt af en nyhed.

Men noget andet, Zelenskyj præsenterede, røg formentlig under radaren hos helt almindelige mennesker.

For i selvsamme præsentation fortalte Zelenskyj om intet mindre end 56 egenproducerede våben, som Ukraine har brugt i kampen mod Rusland.

Og det fik eksperter som Anders Puck Nielsen til at lytte ekstra godt efter.

Længe har militæreksperter vidst, at Ukraine var i gang med noget imponerende. Men slet ikke i den skala.

»Det er vildt imponerende, så meget Ukraine har formået at vokse deres våbenindustri,« siger han til B.T. og uddyber:

»Det er en drastisk udvikling. Og det bliver bare mere imponerende af, at de har gjort det, mens en krig raser i deres land.«

Som mange måske kan erindre, så var Ukraine alvorligt på spanden i de første år af den fulde russiske invasion, der blev indledt.

De manglede våben, mandskab, køretøjer, fly, penge, ja, næsten alt.

I de første år var støtten stor fra landets allierede i Vesten. Alligevel blev der holdt igen med at levere de mere konkrete og hårdtslående kompetencer, som Ukraine havde behov for til at forsvare sig selv mod den russiske overmagt.

USA gav modvilligt Patriot-missiler efter lang tid, men der var begrænsning på, så Ukraine ikke kunne ramme russisk territorium.

Og selvom Tyskland fortsat er en solid støtte til Ukraine, så har skiftende kanslere så vidt afvist at give Ukraine de langtrækkende Taurus-missiler.

Da Donald Trump atter satte sig i Det Hvide Hus sidste år, faldt støtten så godt som bort fra amerikansk side.

Ukraine måtte se andre veje.

En af de veje var indad.

Historisk har Ukraine haft en stor våbenindustri, da landet var en del af Sovjetunionen.

Men efter opsplittelsen og selvstændigheden sygnede den hen.

Indtil Rusland angreb landet i februar 2022.

»Ukraine har formået at få deres egen våbenindustri op at køre. De har helt tilbage fra Sovjettiden haft en stor våbenindustri, som så har ligget stille i en årrække. Men potentialet har hele tiden været der,« sagde Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet, tidligere til B.T.

Og det peger på noget ekstremt interessant.

For mens den russiske præsident, Vladimir Putin, umiddelbart troede, at krigen i Ukraine kun ville vare tre dage – eller få uger – og mange i Vesten havde bange anelser på Ukraines vegne, så lagde man langsigtede planer i Kyiv.

Man valgte at sætte gang i et storstilet projekt om at genoprette Ukraines store våbenproduktion.

»De har været forudseende og planlagt langt frem. Og det ser vi resultaterne af nu,« siger Anders Puck Nielsen med henvisning til de 56 egenproducerede våbensystemer, Zelenskyj kunne præsentere ved 'Våbenproducenternes Dag' i april.

Hvad der gør de 56 hjemmelavede våben endnu mere imponerende er, at mange af dem er deciderede nybrud, når det kommer til krigsførelse.

Der er dronesystemer, langdistancemissiler, robotter, ubemandede både og en række andre våben designet til at forhindre russisk fremgang og dræbe russiske soldater.

Og det virker.

I løbet af de første årets måneder har Ukraine dræbt rekordmange russiske soldater. I marts var det tal omkring 35.000.

»Ukraine har stadig behov for finansiel støtte udefra,« siger Anders Puck Nielsen.

»Men de er i stigende grad blevet selvforsynende, når det kommer til våben.«

Og så den mest imponerende del ved det hele:

»Det er en revolution af krig, vi er vidne til, med droner og ubemandede systemer. Og den er formentlig større, end da de første kampvogne begyndte at rulle ind over slagmarken i Første Verdenskrig.«