Zelenskyj tilbyder tidligere minister toppost i forsvars- og sikkerhedsråd
Ukraines tidligere indenrigsminister er Zelenskyjs bud på ny formand for landets forsvars- og sikkerhedsråd.
Ukraines tidligere indenrigsminister er Zelenskyjs bud på ny formand for landets forsvars- og sikkerhedsråd.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger fredag, at han har tilbudt posten som formand for landets forsvars- og sikkerhedsråd til den tidligere indenrigsminister Ihor Klymenko.
Præsidenten skriver på Telegram, at koordinationen af forsvarsproduktion skal være en separat prioritet for Klymenko på den nye post.
Det er uvist, om den nuværende formand for forsvars- og sikkerhedsrådet, Rustem Umerov, der også er Ukraines chefforhandler, vil blive tilbudt en ny post.
I denne uge har der været en større rokade i den ukrainske regeringstop.
Blandt andet godkendte det ukrainske parlament torsdag Serhij Koretskyj som landets nye premierminister.
Han har tidligere været direktør for det statslige energiselskab Naftogaz og er landets tredje premierminister, siden Rusland invaderede i 2022.
RITZAU/Reuters