Et passagertog er  blevet ramt af et russisk luftangreb i byen Shostka i det nordlige Ukraine.

Det skriver Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i et opslag på X, hvor han også har delt en video af hændelsen.

På den kan man se en togvogn i ruiner med store flammer og mørk røg. Det ligner desuden, at togvognen over for har fået trykket ruderne ind.

I opslaget beskriver Zelenskyj, at der er mindst 30 ofre, men oplyser ikke noget om deres tilstand.

'Et brutalt russisk droneangreb på togstationen i Shotska i Sumy-regionen. Alle redningstjenester er allerede på stedet og er begyndt at hjælpe,' skriver han og fortsætter:

'Russerne kan ikke Russerne kan ikke have været uvidende om, at de angreb civile. Og det er terror, som verden ikke må ignorere. Hver dag tager Rusland menneskeliv. Og kun magt kan få dem til at stoppe.'

'Vi har hørt resolutte udtalelser fra Europa og Amerika – og det er på høje tid at omsætte dem til virkelighed sammen med alle, der nægter at acceptere mord og terror som værende normalt. Det er ikke nok med tomme ord. Der er brug for stærke handlinger.'