Spillet om Ukraines fremtid afgøres måske i disse dage og måneder, og med Donald Trumps mellemkomst ligger der nu et skelet til, hvordan en fred kan se ud.
Ifølge Donald Trump skal parterne stoppe krigshandlingerne, der hvor fronterne er nu.
Og derfra forhandle en endelig løsning.
Nu har Volodymyr Zelenskyj og en række europæiske ledere sagt, at de bakker op om, at den nuværende frontlinje bør være udgangspunktet for forhandlingerne om Ukraines fremtid.
Ifølge en ekspert er det næppe med Zelenskyjs gode vilje, at han skal acceptere en midlertidig grænsedragning ved den nuværende front.
Han har ikke andet valg, fordi USA er det eneste land, der kan sætte militær magt bag et pres på Rusland.
»Hvis jeg skal tolke det her, så handler det om at vise velvilje over for fredsplanen fra Trump, så det ikke er ukrainerne, der gør ham sur,« siger Mikkel Storm Jensen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
»Det her er så at sige billige point til Zelenskyj, for russerne kommer ikke til at acceptere en grænsedragning der, hvor fronten er i dag,« siger han.
Lige nu sidder Rusland på cirka 20 procent af Ukraine. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har hidtil holdt fast i, at Ukraine ikke kan gå med til at afstå territorium til Rusland.
Over for det står den russiske præsident, Vladimir Putin, der ikke har lagt skjul på, hvad det russiske mål er for ‘specialoperationen’, som fuldskala-krigen kaldes i Rusland:
På kort sigt kontrol over de fire østlige provinser Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson samt Krim og et militært impotent rest-Ukraine, der hverken er en del af Nato eller har vestlige fredsbevarende styrker.
Hvilket åbner op for, at Putin kan påvirke udviklingen, så der kommer et Kreml-loyalt styre på sigt.
Lige nu har Ukraine stadig kontrol over en del af Donetsk-regionen og en lille del af Luhansk.
Mikkel Storm Jensen siger, at Rusland ikke kommer til at ‘rokke sig en tøddel’ på deres krav.
»Derfor bør det bekymre Ukraine, hvis Rusland blot vil bruge en våbenhvile til at omgruppere og rekruttere soldater og opskalere deres krigsøkonomi med produktion af flere missiler, droner og artilleri,« siger han og fortsætter:
»Hvis det blot er en pause, hvor russerne gør klar til det næste angreb, kan Ukraine ikke bruge det til så meget.«
Han fortæller, at Rusland i princippet selv kan etablere en våbenhvile.
»Det er jo Rusland, der angriber, og hvis de stopper med det, så svarer det til en våbenhvile,« siger Mikkel Storm Jensen.
Indtil nu har Vladimir Putin gjort det stik modsatte af, hvad en våbenhvile indebærer. Han har de seneste måneder optrappet missil- og droneangreb mod Ukraine i et forsøg på at mørne landets befolkning.
Hidtil uden at det har ført til en reaktion fra Donald Trump udover nogle truende opslag på hans medie, Truth Social.
Alligevel er Donald Trump nøglepersonen i kampen om Ukraines fremtid.
Ifølge Mikkel Storm Jensen er det nemlig vigtigt, at Ukraine får en sikkerhedsgaranti, hvis de skal gå med til en fred. Skal en sikkerhedsgaranti have en afskrækkende effekt, involverer det USA.
Det ved både Volodymr Zelenskyj og de europæiske statsledere, der tidligere har krævet, at USA skal agere bagstopper, hvis eksempelvis europæiske tropper skal involvere sig i en fredsbevarende styrke.
En sikkerhedsgaranti er også essentiel, hvis Ukraine skal på fode igen økonomisk, fortæller Mikkel Storm Jensen.
»Det kan Ukraine kun komme, hvis landet har en eller anden form for sikkerhedsgaranti. Ellers skal Ukraine fortsat bruge store ressourcer på at forberede sig til krig, og så får landet ikke gang i økonomien,« siger han.