En 38-årig amerikansk kirurg og hans 31-årige kæreste blev 12. september anholdt. De mistænkes for at have voldtaget 'hundreder' af ofre.

Nu anklager endnu flere kvinder dog parret for at have forgrebet sig på dem. Yderligere 12 for at være helt præcis, skriver The Independent.

Ifølge efterforskerne er der fundet flere tusinde videoer af potentielle ofre på Grant William Robicheaux og Cerissa Laura Rileys telefoner, som efterforskere prøver at identificere.

Blandt andet skulle parret have voldtaget to kvinder, som de mødte på en bar i 2016. En af kvinderne optræder i en video, hvor hun bliver voldtaget, oplyser efterforskerne.

Drugrape.
Drugrape. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Parret er lige nu på fri fod løsladt mod en kaution på 100.000 dollar, men det er muligt, at de kan blive anholdt igen, efter de nye anklager er kommet frem.

Anklageren fortæller, at parret muligvis har fået kontakt til potentielle ofte ved hjælp af sociale medier og dating-apps som f.eks. Bumble.

Det er også ved at blive undersøgt, hvorvidt Grant William Robicheaux kan have forgrebet sig på sine patienter, men det er der endnu ikke nogen beviser for skulle være tilfældet. NewportCare Medical Group siger til USA Today, at Robicheaux ikke længere arbejder hos dem.

Den 38-årige mand og 31-årige kvinde nægter sig skyldig og ser frem til, at retssagen begynder. Kendes parret skyldig, står Robicheaux til at få 40 år i fængsel og kæresten Cerissa 30 år.