WHO's topchef: Denne praksis med 'mig selv først' bringer verdens fattigste i fare og forlænger pandemien.

WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, siger mandag, at verden er på randen af en 'katastrofal moralsk fejltagelse' i forbindelse med distribueringen af vacciner, og han opfordrer indtrængende til, at covid-19-doser fordeles mere retfærdigt på globalt plan.

»Ikke blot bringer denne praksis med 'mig selv først' verdens fattigste og mest sårbare i fare, den er også undergravende for os selv,« siger Tedros Adhanom Ghebreyesus ved åbningen af WHO's årlige bestyrelsesmøde.

»I sidste instans vil denne fremgangsmåde kun forlænge pandemien.«