Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I et år er vi blevet fortalt, at coronavirus kom fra Wuhan i Kina. Men det er ikke sikkert. Nu stiller WHO spørgsmål ved fortællingen og har i stedet rettet deres øjne mod andre dele af Asien.

For eksempel Chatuchak-markedet i Bangkok, der sælger alt fra afrikanske surikatte til sydamerikanske flodsvin.

»Det er netop sådan et marked som Chatuchak, vi ser på med frygt, fordi blod, afføring, spyt, pels og alt muligt andet materiale, der kan indeholde virus, kommer i berøring med mange andre dyr og mennesker,« siger Thea Kølsen Fischer, som er dansk læge i WHO og professor i virussygdomme, til Politiken.

Thea Kølsen Fischer er en del af det WHO-hold, der tidligere på måneden besøgte Wuhan for at få klarhed omkring coronavirussens udbrud. Og hun mener, at Chatuchak-markedet med stor sandsynlighed er startstedet.

Det er ikke kun WHO, der holder øje med markedet i Bangkook. Her er Royal Thai police på besøg for at ungersøge efter ulovlig handel med vilde dyr.
Det er ikke kun WHO, der holder øje med markedet i Bangkook. Her er Royal Thai police på besøg for at ungersøge efter ulovlig handel med vilde dyr. Foto: Unknown
Vis mere

Helt konkret lyder WHOs nye hovedhypotese, at coronavirus skulle være spredt, ved at en flagermus fra enten Sydkina eller Sydøstasien er blevet inficeret med virussen og har smittet videre til dyr og så mennesker.

Virussen skulle herefter have fundet vej til Wuhan, ved at et inficeret dyr fra et marked med dyr som Chatuchk-markedet er blevet solgt videre til markedet i Wuhan, eller at et menneske er blevet smittet på  for eksempel Chatuchak og derefter rejst til Wuhan.

Chatuchak-markedet er nemlig verdens største weekendmarked, og tusindvis af mennesker besøger markedet hver uge for at købe dyr.

Det er dog ifølge Thea Kølsen Fischer svært at sige præcis på hvilket marked, smitten er startet og hvad der helt præcist har bragt virussen videre til Wuhan. Men hvor om alting er, er forskernes øjne ikke alene rettet mod Wuhan mere.

Andre læser også