Det gik ikke stille for sig, da den amerikanske filmproducer og Hollywood-millardær Harvey Weinstein mandag blev fundet skyldig i sex-overgreb og voldtægt.

Iblandt publikum spredte sig en afdæmpet jubel, mens Harvey Weinstein selv først stirrede måbende på sin advokat og så udbrød:

»Jeg er uskyldig. Jeg er uskyldig. Hvordan kan den slags ske i USA.«

Sådan skriver flere amerikanske og engelske medier, bl.a. New York Post og Daily Mail, der begge havde journalister tilstede i retslokalet på Manhattan.

Jury formanden læser skyldigdommen op. Harvey Weinstein risikerer op til 29 års fængsel.
Jury formanden læser skyldigdommen op. Harvey Weinstein risikerer op til 29 års fængsel. Foto: JANE ROSENBERG - Reuters
Vis mere

Efter den overraskende skyldigkendelse, blev Harvey Weinstein på dommer James Burkes ordre overført direkte til ét af USAs hårdeste fængsler, Rikers Island. Under sagen har Weinstein været på fri fod.

Og ifølge avisen New York Times risikerer Weinstein op til 29 års fængsel, når dommen bekendtgøres ved et retsmøde 11. marts.

Den 12-mand store jury (syv mænd og fem kvinder) frikendte den 67-årige filmproducer på tre af sagens i alt fem anklagepunkter. Men alligevel var det tydelig, at hverken Weinstein eller hans kvindelige advokat, Donna Rotunno var forberedt på skyldigkendelsen.

»Weinstein tog dommen som en mand. Og selvfølgelig vil vi appellere,« sagde Rotunno, der ved et pressemøde kaldte skyldigdommen 'uheldig'.

Her tager en af Harvey Weinsteins ansatte sin chefs rollator med hjem. Den fik Weinstein ikke lov til at tage med i fængsel.
Her tager en af Harvey Weinsteins ansatte sin chefs rollator med hjem. Den fik Weinstein ikke lov til at tage med i fængsel. Foto: JASON SZENES - EPA
Vis mere

Modsat roste statens anklageadvokat Cyrus Vance juryens afgørelse. Og han kaldte de i alt seks kvinder, der vidnede imod Harvey Weinstein, 'helte'.

»Det juridiske landskab er fra i dag helt nyt. Kvinder kan holde deres overfaldsmænd ansvarlige. Og dette kan vi takke seks heltemodige kvinder for,« sagde Cyrus Vance.

Imens trillede én af Harvey Weinsteins ansatte filmproducerens rollator ud igennem retssalens hoveddør. Dén fik Weinstein tilsyneladende ikke lov til at medbringe i sin fængselscelle.

Som en overgangsordning vil Harvey Weinstein, der sammen med sin bror Robert stod bag filmhit som 'Kill Bill' og 'Ringenes Herre', bliver anbragt i fængslets hospital. Ifølge sine advokater lider den 67-årige producer nemlig af dårlig ryg - som resultat af en mislykket rygoperation sidste år.

'Jeg er uskyldig. Hvordan kan den slags ske i USA,« udbrød Harvey Weinstein efter han blev fundet skyldig og lagt i håndjern.
'Jeg er uskyldig. Hvordan kan den slags ske i USA,« udbrød Harvey Weinstein efter han blev fundet skyldig og lagt i håndjern. Foto: JANE ROSENBERG
Vis mere