Wall Street sælger ud – tror ikke længere på euroen
Kursen vil falde yderligere i den kommende tid, lyder vurderingen.

Kursen vil falde yderligere i den kommende tid, lyder vurderingen.

Den amerikanske finanscentrum Wall Street tror ikke længere på euroen.
Her er de tonegivende banker begyndt at droppe deres investeringer i, at den europæiske fællesvaluta igen skal komme til hægterne.
Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg tror giganter som JPMorgan Chase & Co., Morgan Stanley og Bank of New York Mellon Corp endda, at eurokursen vil faldet yderligere inden for det kommende år.
Helt ned til kurs 1,10 over for dollaren, lyder det.
Eurokursen er mandag 1,14, hvilket er det laveste niveau i mere end et år, siden juni sidste år.
Lidt af en kovending i forhold til begyndelsen af året, hvor eurokursen omvendt ramte det højeste niveau i fem år, 1,20.
Spekulationerne gik endda dengang på, at euroen endda var ved at være for stærk.
Det har især Iran-krigen dog ændret på.
»De gode tider for euroen er mere eller mindre ovre,« som Kit Juckes, chefstrateg hos banken Société Générale siger til Bloomberg:
»En energikrise kan ikke have andet end en negativ betydning for euroen.«
Samtidig har Den europæiske centralbanks forsigtighed i forhold til rentesætning også fået en negativ betydning for euroen, skriver Bloomberg.