Selvom Jevgenij Prigozjin, leder af Wagner-gruppen, er død, så lever gruppen videre. 

De er blandt andet kendt for krigsforbrydelser i Ukraine og flere afrikanske lande, for at rekruttere indsatte fra russiske fængsler og for et mislykket kup.

Men nu har de ændret strategi.

Agenter fra den kontroversielle lejesoldatgruppe hjælper Moskva med at rekruttere 'sårbare europæere' til hybridkrig. Det dokumenterede Financial Times i sidste uge

Men ifølge Flemming Splidsboel, seniorforsker og Rusland-ekspert ved DIIS, er det ikke afgørende, at det netop er Wagner-gruppen, der hverver folk fra Vesten.

»Det er en fejl at hæfte sig for meget ved, at det er Wagner-gruppen – jeg er mere interesseret i, hvordan rekrutteringen fungerer,« siger han til B.T.

Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen under debatmøde om situationen i Ukraine to år efter Ruslands invasion, på Christiansborg i København, tirsdag den 19. marts 2024.
Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen under debatmøde om situationen i Ukraine to år efter Ruslands invasion, på Christiansborg i København, tirsdag den 19. marts 2024. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ruslandseksperten lægger vægt på, at brugen af sårbare privatpersoner er led i en større kampagne, Kreml står bag.

»Ideen om at bruge hybridkrig er noget, der er kommet for at blive i Moskva. I dag kan man bruge nye teknologier til at rekruttere folk,« siger han og fortsætter: 

»De kan optræde på sider, hvor folk for eksempel søger arbejde, eller i andre fora. Før ville det være svært for russiske agenter at kontakte eksempelvis en ung mand i Struer, men det kan man i dag gennem en helt række forskellige krypterede apps.«

Siden sanktionerne mod Rusland trådte i kraft, er hundredvis af russiske efterretningsagenter, som opererede under dække som diplomater, blevet udvist fra EU. 

Jevgenij Prigozjin, den afdøde leder Wagner-gruppen.
Jevgenij Prigozjin, den afdøde leder Wagner-gruppen. Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Derfor har Rusland været nødsaget til at tænke kreativt. Det er her, taktikken med at bruge EU-borgere til sabotage blev født.

Det drejer sig især om udsatte grupper i samfundet, som kriminelle, fattige og misbrugere, som på bestilling fra Kreml overvåger, sætter ild til ting eller sågar likviderer folk.

I 2023 blev en småkriminel 21-årig engelsk mand dømt for at sætte ild til et varehus i London med forbindelser til et ukrainsk firma.

Myndigheder fortalte, at han var blevet hvervet gennem det russiske krypterede medie Telegram, i grupper forbundet med Wagner-gruppen. 

Ifølge Flemming Splidsboel kommer vi til at se mange flere af den slags operationer fra Rusland i Europa. 

»Vi kommer til at se meget mere af den slags rekruttering og angreb i Europa – det kommer ikke til at gå væk,« siger Ruslandseksperten.

Han lægger vægt på, at det kan være svært at spotte, når russiske agenter prøver at hverve folk.

»Det kan være svært at vide, at det er en russisk officer fra efterretningstjenesten, du kommunikerer med. Det kan være én, der skriver på dansk eller en dansker, der selv gør det,« siger han.

Han fremhæver dog også, at selvom taktikken har ændret sig fra russisk side, er det blevet sværere for dem at rekruttere folk i Vesten på grund af sanktionerne.