Dele af Thailand kæmper med voldsomme oversvømmelser efter et uvejr, der betegnes som en 300-årshændelse.
Mindst 33 mennesker har mistet livet, oplyser regeringen ifølge nyhedsbureauet AFP.
Styrtfloder, elektrisk stød og drukning er blandt dødsårsagerne.
»Vandstanden ventes snart at dale,« siger regeringstalsmand Siripong Angkasakulkiat.
I byen Hat Yai blev der på en dag registreret 335 millimeter nedbør, skriver BBC.
Del:
