Den norske lufthavn i Tromsø har i disse timer alvorlige problemer med en snestorm.

På grund af hårdt vejr og blæst i området er flere fly nemlig blevet nødt til at opgive at lande og vende om.

Det skriver Dagbladet.

Der er tale om både et Finnair-fly fra Helsinki og et Norwegian-fly fra den norske by Alta, der er blevet nødt til at vende om i dag.

Andre flyafgange til den nordnorske lufthavn er også allerede nu blevet aflyst.

Der er også flere flyafgange fra Danmark til Tromsø. 

Blandt andet fra Kastrup Lufthavn, hvor der i dag blandt andet afgår et SAS-fly klokken 15.50.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om stormen er drevet over til den tid.