Dødsfald, ødelæggelser og voldsomme oversvømmelser.

I USA har tyfonen 'Florence' medført kaos og indtil videre kostet 18 mennesker livet, skriver CNN. Blandt de omkomne er en tre måneder gammel baby, oplyser myndighederne.

»Vi bliver smadret,« siger Kevin Arata, talsperson for byen Fayetteville i North Carolina til CNN og tilføjer, at »det værste er endnu ikke overstået«.

Tyfonen ramte for alvor i weekenden og har i flere områder kostet elektriciteten, mens bilister har siddet fast på vejene, og beboere har måttet flygte fra deres hjem.

Voldsomme oversvømmelser i Piney Green, North Carolina i USA. Den 16. september 2018.
Voldsomme oversvømmelser i Piney Green, North Carolina i USA. Den 16. september 2018. CARLO ALLEGRI

Samtidig hærger endnu et uvejr et andet sted på kloden. Efter sin hærgen i Filippinerne gik tyfonen 'Mangkhut' søndag i land i den sydlige kinesiske provins Guangdong. Knap en halv million mennesker er evakueret fra syv byer i Guangdong.

I Hongkong har meteorologerne advaret folk om at holde sig inden døre. Her er træer blevet revet op med rode, vinduer smadret, og søndag skyllede bølger i land og efterlod sprællevende fisk.

Byens myndigheder oplyser, at 213 mennesker er kommet til skade under orkanen.

I Fillippinerne har indtil videre mindst 59 mennesker mistet livet.

Evakuering: En betjent hjælper en lille pige i sikkerhed fra oversvømmelserne i Hongkong. Den 16. september.
Evakuering: En betjent hjælper en lille pige i sikkerhed fra oversvømmelserne i Hongkong. Den 16. september. JEROME FAVRE
Piney Green i USA, North Carolina, den 16. september 2018.
Piney Green i USA, North Carolina, den 16. september 2018. CARLO ALLEGRI
Ødelæggelserne i Hongkong er tydelige efter tyfonen 'Mangkhut'. Den 16. september.
Ødelæggelserne i Hongkong er tydelige efter tyfonen 'Mangkhut'. Den 16. september. PHILIP FONG