En person er mandag gået amok ved en kirke i byen Farmington i staten New Mexico i USA.

Ifølge politiet i New Mexico er tre personer blevet dræbt og flere andre såret i et skyderi. Det oplyser det lokale politi.

»Der er flere civile ofre med mindst tre dræbte,« skriver politiet i en opdatering.

Den formodede gerningsmand er også blevet dræbt, skriver de videre. Personens identitet er i øjeblikket ukendt.

Blandt dem, der er blevet skudt, er to politibetjente, en fra politiet i Farmington og en fra New Mexico State politiet.

Tilstanden for de to politibetjente, der blev skudt, siges at være stabil, rapporterer nyhedshjemmesiden ABC 7.

Motivet for skyderiet er endnu ukendt.