Voldsomt overfald: Mand med Israel-pin gennembanket
Manden blev sparket flere gange i hovedet og på overkroppen.

Manden blev sparket flere gange i hovedet og på overkroppen.

En tysk mand måtte indlægges på den intensive afdeling, efter han blev udsat for et voldsomt overfald.
Et overfald, som var angiveligt fandt sted, fordi han bar en pin med et israelsk flag på sit bryst.
Det skriver Bild.
Episoden skete ifølge mediet, mens manden stod ved en fodgængerovergang, da en syrisk mand bemærkede flaget på offeret tøj.
Den syriske mand skulle først have konfronteret ham, for siden at slå ham i ansigtet og senere forfølge den flygtende mand til fods.
Det lykkedes dog gerningsmanden at indhente ham, nedlægge manden og tæve ham med gentagne spark i hovedet og på overkroppen.
Først da politiet greb ind, stoppede gerningsmanden sit overfald, som har kostet offeret dyrt.
Under behandling på hospitalet viste det sig, at offeret havde brækket en ryghvirvel og måtte indlægges på intensiv afdeling.
Ifølge Bild er offeret medlem af organisationen Deutsch-Israelische Gesellschaft (DIG) (tysk-israelsk selskab, red.), der senere har kommenteret overfaldet:
'Der er behov for klar modstand – på gaderne, i politiske alliancer og overalt, hvor antizionisme præsenteres som legitim protest,' udtaler DIG i et Instagram-opslag skriver mediet.
Episoden skete i den tyske by Würzburg, hvor der fredag er planlagt en demonstration i solidaritet med offeret.