Voldsomt kollaps: Halvdelen af daginstitution ligger i ruiner
'Vi er heldige, at det skete på en søndag', fortæller talsperson for byen

'Vi er heldige, at det skete på en søndag', fortæller talsperson for byen

Søndag morgen kollapsede en daginstitution i den tyske by Wolfsburg.
Det var efter et højt brag, der forskrækkede flere personer i området, at politiet og brandvæsnet blev tilkaldt.
Det skriver Bild søndag eftermiddag.
Det er endnu uvist hvorfor institutionen kollapsede, men der er allerede en teori om hvad der kan være sket.
En talsperson for byen fortalte det tyske medie 'Braunschweiger Zeitung', at der muligvis er tale om en gaseksplosion.
Halvdelen af daginstitutionen er, ifølge efterforskere, kollapset.
Trykbølgen fra kollapset har været så stort, at vinduer i en bygning 200 meter væk fra institutionen blev knust.
Daginstitutionen var lukket i weekenden, og derfor befandt der sig hverken børn, ansatte eller forældre i bygningen.
'Vi er heldige, at det skete på en søndag', fortæller talsperson fra byen til det tyske medie.
Ingen er, ifølge politiet, kommet til skade.