Det kaldes en »en ud af en milliard-begivenhed« af eksperter, da et fly fra Air India styrtede ned 33 sekunder efter start.

Nu undersøger de indiske myndigheder, om sabotage ligger bag katastrofen, hvor 260 mennesker mistede livet.

Det skriver The Sun.

»Ulykkesundersøgelsesbureauet har indledt en fuld undersøgelse,« siger Indiens luftfartsminister, Murlidhar Mohol, og tilføjer:

»Det undersøges fra alle vinkler – herunder enhver mulig sabotage.«

Flyet Booeing 787-8 Dreamliner lettede fra Ahmedabad 12. juni og nåede kun 625 fod op i luften, før begge motorer svigtede.

»Ingen fremdrift … mayday, mayday!,« råbte den 55-årige erfarne kaptajn, Sumeet Sabharwal, desperat til tårnet, mens flyet var på vej mod jorden.

Flyet styrtede ned i et medicinsk fakultet – midt i frokosttid – hvor 19 studerende og lærere mistede livet, da flyet ramte.

Myndighederne frygter, at der kan være tilført ulovlige stoffer til flybrændstoffet, som potentielt kan være skyld i den dobbelte motorfejl.

Den endelig rapport, som skal kortlægge om der tale om sabotage, kommer ud om tre måneder, oplyser myndighederne.

Blandt de 242 ombord overlevede kun én.

Vishwash Ramesh på 40 år, fra Leicester, kravlede forslået ud af vraget. Hans bror, Ajay på 35 år døde. De prøvede at sidde ved siden af hinanden, men det lykkedes ikke.

»Det er et mirakel, at jeg overlevede. Men jeg har det forfærdeligt over, at jeg ikke kunne redde Ajay,« har Vishwash Ramesh tidligere fortalt til mediet.