Voldsomt dødstal afsløret: 236.000 russere dræbt på fronten
Ny tal viser, at mere end 200 russere dør om dagen i krigen med ukrainerne.

Ny tal viser, at mere end 200 russere dør om dagen i krigen med ukrainerne.

Krigen mellem Rusland og Ukraine er mere end fire år gammel.
Og det ligner ikke, at den blodige krig stopper lige foreløbig.
Samtidig med, at krigen raser på fronten, falder soldaterne som fluer.
Det skriver Det uafhængige russiske medie Mediazona, der sammen med BBC's russiske tjeneste har lavet en opgørelse over tabstallene.
Her anslås det, at over 236.000 medlemmer af det russiske militær, er blevet dræbt i Ukraine.
Medierne har siden krigens udbrud benyttet tilgængelige data til at estimere krigens tabstal.
Der er kun tale om faktiske russiske tabstal, og det anslås derfor, at det reelle tabstal er langt højere.
56 procent af de dræbte er personer, der først skrev kontrakt med det russiske militær efter krigens udbrud, skriver medierne.
Videre skrives der, at de bekræftede militære dødsfald ikke er faldet til under 200 om dagen de seneste to år.
De største tab per indbygger er i regionerne i det vestlige Sibirien.
For få dage siden påstod Zelenskyj, at omkring 700.000 russiske soldater er blevet dræbt i krigen, men dette har ikke været muligt at bekræfte.
Rusland har for nylig skruet op for angrebene mod Ukraine i den nu fire år lange krig.
I juli affyrede russerne hele 376 missiler mod Ukraine – det er mere end dobbelt så mange som juni, viser en opgørelse af AFP.