Det er gået voldsomt for sig til en stor demonstration i Schweiz' hovedstad, Bern, søndag.

Det skriver Reuters.

18 politifolk og adskillige civile er såret i optøjerne.
18 politifolk og adskillige civile er såret i optøjerne. Foto: Peter Klaunzer/EPA/Ritzau Scanpix

Her måtte politiet træde til og bruge både tåregas og vandkanoner mod omkring 5.000 propalæstinensiske demonstranter.

Ifølge mediet er mindst 18 politifolk og flere civile blevet såret i forbindelse med demonstrationen.

Der blev blandt andet kastet sten mod betjentene, oplyser schweizisk politi.

Én person er blevet anholdt.

Mere end 50 ejendomme i Bern er blevet beskadiget med smadrede vinduer og graffiti på murene. Ifølge politiet løber skaderne sandsynligvis op i flere millioner schweizerfranc.

Det schweiziske medie Blick skriver, at politiet blev angrebet med byggematerialer, møbler, sten, flasker, ildslukkere, fyrværkeri og lasere, ligesom demonstranterne forsøgte at bryde igennem politiets barrikader.

Opdateres...